UgeniEjendom13

Ugen i Ejendom: Ublu lejerkrav, byge af nye projekter og højere renter

Så blev det slut på anden uge af corona-krisen. Og der skete flere overraskende ting. Men det toppede efter min mening, da store koncerner som Bestseller begik selvtægt og besluttede sig for, at de ikke ville betale leje før regeringens hjælpepakker bliver udløst.

Læs også Store detailkæder nægter at betale

Læs også Nægter huslejebetaling: Drop diktat – samfundssind må gå begge veje

I denne uge bragte vi et eksklusivt indblik i lejelovens muligheder som du finder her Blog: Derfor kan man ikke bare lade være med at betale husleje

Det er interessant, at lejerne sådan bare holder op med at betale husleje også selvom de ikke har ret til det. For bare en uge siden talte de fleste udlejere om, at de gerne ville gå i dialog med deres lejere og høre, hvor de står. Men de fleste var bekymret for de mindre lejere. Nu var det så Danmarks rigeste mand, der åbnede ballet og satte huslejen på hold. Det satte spot på en anden ting, som jeg igen og igen påpegede, da hele debatten om §5, stk. 2, rasede. Der er simpelthen ingen, der åbenbart for deres indre blik, har et menneskeligt ansigt på udlejerne.

Når Bestseller, Lagkagehuset og sikkert også flere andre, som ikke lige er kommet i medierne, stopper med at betale husleje, så er det forståeligt og synligt for os alle, hvad der sker. Der er ingen kunder i butikken lig der er ingen indtægter lig “selvfølgelig” kan de ikke betale husleje. Modparten er ejendomsbranchen. En lidt udflydende masse, der oftest kommer i medierne, når de ikke opfører sig ordentligt, og ellers lever stille men godt.

Vi så det i forbindelse med §5, stk 2 sagen, hvor ejendomsinvestorer blev fremstillet over en bred kam i mange medier – dygtigt styret af den politiske sag – som nogle, der kun forsøger at udbytte lejerne. Og nu er vi her igen. Som de fleste i ejendomsbranchen ved, så er der selvfølgelig nogle i ejendomsbranchen, der med lethed kan klare flere måneder uden lejeindtægter i lighed med, når der er tomgang. Men der er sørme også mange, som enten skal levere bagud til pensionskasser og hvor pensionsopsparerne nu bliver ramt på afkast, og så er der altså også stadig rigtig mange ejendomme i Danmark, der er ejet af små investorer. Det kan være tømrermesteren, advokaten eller lægen, som har sat sin pension i en ejendom, men det kan også være andelsforeningen, der udlejer lokaler for at få økonomien til at hænge sammen.

Igen må jeg bare opfordre til, at branchen bliver bedre til og arbejder med transparensen. I rigtig mange lande er ejendomsbranchen “the property industry” et erhverv, som mange andre med masser af arbejdspladser, omsætning og samfundsnytte. Det er det naturligvis også i Danmark, men vi står foran en enorm opgave med at få det italesat som sådan, så det ikke bare er den ansigtsløse skare, man bare kan lade være med at betale til “fordi de nok har masser af penge”. Som sagt sådan er det i nogle tilfælde, men i mange andre så står der en forretning bag, som skal betale afdrag og faste omkostninger på ejendommen, og de stopper ikke. På den måde breder corona-krisen sig som ringe i vandet, og det talte jeg i starten af ugen med RD-direktør Bjarne Jørgensen om. Den udgave af vores podcast Hjemmekontoret kan du høre her.

Lyt til Hjemmekontoret: – Vi bruger hele værktøjskassen

Heldigvis er der mange investorer, der er gået i fastforrentede lån, F5ere eller F3ere. Men for dem, der har ultrakort rentefastsættelse eller skulle hjemtage lån i disse uger, så er det en uvelkommen rentestigning, der har set dagens lys. Formentlig er den forholdsvis kortvarig på samme måde som under finanskrisen, men det kommer naturligvis til at afhænge helt af, hvorlænge krisen varer og hvordan den enorme samfundsmæssige omkostning, som i disse dage strømmer ud af statskassen, skal finansieres.

Læs også Uventede stigninger i obligationsrenter presser ejendomsinvestorer

Nu er der selvfølgelig langt mere presserende ting på skrivebordet i disse uger end at tænke over opfattelsen af branchen. Det er bare endnu et eksempel på, at der er en kæmpe samlende opgave i den danske ejendomsbranche. Selvom vi på Estate Media intet har hørt fra vores kontorudlejer, men det har vi nu heller ikke i de godt 4 år, vi har boet til leje, så er det mit generelle indtryk, at rigtig mange udlejere er opmærksomme på vilkårene for deres lejere i øjeblikket og starter en dialog op med dem.

Og hvis man skal hæve sig lidt op og lede efter de gode effekter af corona-krisen, så er det måske, at mange i branchen i disse dage bliver gjort ekstra opmærksom på, at lejerne er kunder, som man ikke bare skal tage for givet. Der er stadig en tendens hos mange udlejere rundt omkring til, at når lejekontrakten er underskrevet, så hører man først fra udlejer igen, når man fremsender en opsigelse. Det er bare ikke godt nok. Vi skal passe på hinanden i det danske samfund og følge hinandens interesser og behov med fælles succes for øje, og det tror jeg corona-krisen kommer til at være med til at understrege på længere sigt.

Og når man taler om investorer, så er det mindre investeringer, der præger nyhedsstrømmen i øjeblikket.

Læs også Så meget investerer Niam i opkøb af 110 huse

Læs også Niam i ny handel med velkendt investor

Svenske Niam fortsætter opkøbene i almindelige rækkehus- og parcelhusbebyggelser over hele landet, mens andre mindre investorer opkøber nye porteføljer efter at have solgt det hele til Blackstone.

Læs også Jysk investor rykker til hovedstaden med opkøb på Frederiksberg

Læs også Køber tre boligejendomme i København

Læs også Ejendomsselskab udbygger sine ejendomsinvesteringer markant

Læs også Kapitalforvalter køber ungdomsboliger i tre-cifret millionhandel på Nørrebro

Mange kommuner over hele landet har i flere år klaget over, at anlægsloftet betød, at de ikke kunne imødekomme nødvendige fornyelser og igangsættelser af nye kommunale anlæg. Det ændrede sig i denne uge, hvor regeringen som en del af sit store hjælpekompleks lancerede en fjernelse af anlægsloftet. Det kom i forlængelse af, at flere pensionskasser som PKA valgte at fremrykke en række af deres investeringer. Og i forlængelse af, at kommuner og almene selskaber i sidste uge valgte at fremrykke deres leverandørbetalinger. Så der bliver gjort mange tiltag for at holde gang i hjulene.

Læs også Endnu et pensionsselskab fremrykker ejendomsprojekter

Læs også Stor tilfredshed med droppet anlægsloft

Men det gør der også generelt rundt omkring på landets byggepladser. Det var blandt andet en af de ting, man kunne høre om i denne uges udgave af Hjemmekontoret. Her fortalte koncerndirektør Mads Søndergaard blandt andet om, hvordan Niras får tingene til at flyde på det store Kirkbi-byggeri Lego Campus i Billund. Men han fortalte også om, hvordan han oplever, at de sædvanlige evindelige tvister og ansvarsfraskrivelser er lagt på hylden for en stund for at få tingene til at glide. Det er som om, at vi har lagt våbnene, sagde Mads Søndergaard.

Lyt til Hjemmekontoret: – Vi har lagt våbnene

Det var med en anden vinkel også budskabet fra Rikke Lykke og Michael Bruhn. To af Danmarks mest fremtrædende investeringsprofiler, da de gæstede hjemmekontoret fra henholdsvis Tisvilde og Tune i den forløbne uge. Michael Bruhn overvejer naturligt den fremtidige investeringsprofil, som måske bliver anderledes nu, hvor de forskellige aktivklassers samlede værdi i porteføljen har rykket sig dramatisk i de seneste uger.

Lyt til Hjemmekontoret: – Slå koldt vand i blodet

Lyt til Hjemmekontoret: Michael Bruhn om styringen af PFAs portefølje i Corona-krisen

En af de ting, som Rikke Lykke kommer ind på i podcasten er overvejelserne i Patrizias investeringskomite. Her ligger et par hotelejendomme på beslutningsbordet, og det er naturligt ikke den slags ejendomme, som de fleste investorer føler sig mest trygge ved netop nu. Og Patrizia er ikke alene. Mens adskillige handler falder på gulvet eller bliver sat på pause i Europa i øjeblikket – især hvis de indbefatter hotel eller retail, – så der dog andre, der bliver kørt igennem.

Læs også 22.000 kvm danske ejendomme med i Blackstone-opkøb for halv milliard kr.

Der var vildrede i branchen, da ejendomsmessen Mipim i Cannes blev flyttet fra marts til juni. Nogle mente, at det ville blive et amputeret Mipim, og det var nok heller ikke helt forkert. Men nu kom så den nye udmelding i denne uge. Mipim bliver ikke til noget i 2020. I stedet kan man få overflyttet sin deltagelse til 2021.

Og det fik formanden for det udvalg, der står bag hele den danske deltagelse på Mipim, til at opfordre til, at man slutter op om den del. Tony Christrup mener ikke, at vi på samme måde kan tage de udenlandske investorer for givet i de kommende år, så branchen har brug for at stå sammen. Det fortalte han om i Hjemmekontoret fra Solrød, og det kan du høre her:

Lyt til Hjemmekontoret: – Jeg synes det er udfordrende om Mipim og byggepladser der kører godt

Læs også Mipim-erstatning i Paris vækker kun svag dansk interesse

Læs også Jeg håber, at vi kan flytte deltagelsen på Mipim 1:1

Læs også Mipim bliver aflyst – rykker til marts 2021

En enkelt regnskabsnyhed blev også blandt de mest læste. Nu ser vi nemlig både de gode og de dårlige eftervirkninger af konsolideringer. Her kunne man i denne uge se, at Cowi har noget at arbejde med for at gøre købet af Arkitema til en god og fornuftig investering.

Læs også Arkitema lander underskud efter overskud på 20 millioner kr. 

Til sidst til de – måske – gode nyheder – alt efter temperament. Investeringsplatformen PropStreet har spurgt investorer over hele Norden, hvornår markedet er tilbage. Det er det om 12-24 måneder, hvis man skal tro dem, der har svaret. Så lad os glæde os til det, men komme bedste muligt gennem den kommende tid.

Læs også Ejendomsmarkedet er først tilbage om 12-24 måneder

Rigtig god weekend!

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder