Estate Media –

Nyheder – Danmark

Ugen i Ejendom: Boligforhandlinger, boomerang, Brunswick og butikker

En heftig uge med et helt uforudsigeligt politisk forløb, men også med mange gode spændende nyheder om nye aktører, boligudvikling, og Aarhus på agendaen

Kamilla Sevel

lørdag 1. februar 2020 10:42

Bom – så landede den. En ny aftale om boligmarkedet. Efter et helt surrealistisk forløb med dobbelt boomerang-effekt blev der indgået en aftale mellem regeringen, de røde støttepartier og DF.

Hvad der er blevet sagt på gangene er spændende. Man kunne forestille sig, at Mette Frederiksen ringede til Kaare Dybvad og sagde: Kaare – du kan ikke opgive nu efter al den medievirak. Det er en prestigesag for os, at vi lander den her. Op på hesten igen!

Men sådan var det efter sigende ikke, for DF har brystet sig af, at det var dem, der ringede til boligministeren i irritation over de radikale, og så blev der alligevel et indgreb med karens-tid.

Hvis man ser bort fra det politiske nederlag, så var det ellers onsdag formiddag ved forhandlingssammenbruddet ved at blive en rigtig god case for både boligministeren og ejendomsbranchen. Der var ikke nogen tvivl om, at der retorisk er blevet trukket en streg i sandet gennem efteråret. Hele miseren har sat stolen for døren i ejendomsbranchen, hvor ingen længere kan regne med, at man bare kan opføre sig som man vil – heller ikke selvom det er indenfor lovens rammer. Moral og etik er blevet en del af rammebetingelserne – måske ikke af lyst hos dem, der virkelig trænger, – men fordi det stod klart, at risikoen ved ikke at opføre sig ordentligt, var for stor og uberegnelig. Samtidig havde Kaare Dybvad kunnet se sine vælgere i øjnene og sige: “Jeg gjorde, hvad jeg kunne”.

Læs også Kovending: Rød blok og Dansk Folkeparti indgår ny boligaftale

Læs også Boligminister om boligaftale: Dårlig for kortsigtede spekulanter

Læs også Blå partier og Radikale forhandler videre

Læs også Nedslået boligminister: En god dag for kortsigtede udenlandske investorer

Men sådan blev det som bekendt ikke for forløbet udviklede sig dramatisk derfra. Nu ligger der en aftale som kom til at omfatte en karensperiode og Kaare Dybvad fik ret, da han i sidste uge stod på Estate Medias Boligdagene og sagde, at han forventede en aftale indenfor en måned. Det gik endda hurtigere end det.

EjendomDanmark, Dansk Byggeri og ABF var hurtige i markedet for at give deres bud på konsekvenserne, men reelt set er der ingen, der endnu ved, hvad de bliver. Er karensperioden med de 5 år kommet ned på et niveau, hvor den alligevel ligger inden for rammerne af en god business case? Kan man bare renovere og hæve lejen, inden man så sælger? Kan man sælge i en selskabshandel? Der er mange ubesvarede spørgsmål endnu.

Læs også Dansk Byggeri: Karensperiode på 5 år er mere realistisk

Læs også EjendomDanmark varsler tab på 25-35 procent på ældre udlejningsejendomme

En ting, man kan undre sig over er, at Boligøkonomisk Videnscenter, som reelt er en ret lille enhed med 4 medarbejdere under Realdania styret af den tidligere cheføkonomi i Dansk Byggeri og direktør for Byggeriets Evalueringscenter, Curt Liliegren, er blevet tillagt stor betydning i hele debatten.

Der er sådan set ikke noget galt med BV-konstruktionen, men debatten bliver ensidig, når man læner sig op af en enkelt fortolkning i debatten og den bliver brugt som baggrund for vigtige politiske overvejelser. Især når det drejer sig om fremtidsorienterede forventninger, hvor selv analytikere er nødt til at trække på det personlige bagkatalog for at kunne give et godt bud. Her kunne jeg godt ønske mig, at der var større bredde i analyserne, og at vi havde et uafhængigt analyseinstitut på så vigtigt et område. Det kunne for eksempel være en opgave, der lå i Vive.

Selvom de forskellige faser af boligforliget fyldte uhørt meget i ugens nyhedsbillede, så skete der også andre ting i ejendomsbranchen. Svenske Brunswick Real Estate gik for eksempel ind i Danmark med Jes Rovsing i spidsen.

I 2017 blev Leimdörfer, Sveafastigheter og Brunswick Real Estate Capital rebrandet under ét fælles varemærke: Brunswick Real Estate. Dog forblev de to forretningsområder – investment banking (Leimdörfer) og investment management (Sveafastigheter og Brunswick Real Estate Capital) – selvstændige selskaber og med forskellige ejere.

Siden skiftede Leimdörfer så navn til Nordanö og er i Danmark delejet af blandt andet partner Jacob Kjær. Navneforskellene på mægler- og investeringsselskaber i samme koncern er ikke usædvanlige. Det samme ser man i Newsec-koncernen, hvor investeringsarmen hedder Niam.

Læs også Brunswick Real Estate går ind på dansk marked med Jes Rovsing i spidsen

Og det er klogt at signalere den uafhængighed, for selvfølgelig vil man ikke som privat kunde gå til en mægler, hvis der er den mindste mistanke om, at mægleren favoriserer koncernforbundne investeringskunder. Derfor er der nødt til at være vandtætte skotter mellem de forskellige selskaber. Jeg har flere gange interviewet CBRE Global Investors på Mipim, og hver gang bliver det understreget, at “vi har ikke noget med CBRE at gøre i hverdagen, men fungerer uafhængigt”.

Med åbningen i Danmark tilgår Brunswick markedet på en lidt anden måde end flere af sine svenske kolleger, som startede med at købe massivt op og efterfølgende etablere sig. Jes Rovsing har til gengæld fået en opgave på sig, der ikke lyder helt nem for han skal finde prime kontorejendomme til porteføljen. De hænger ikke på træerne, medmindre man er villig til at acceptere et meget lavt afkast, og selv da er der mange om buddet i øjeblikket. Så det er en spændende udfordring, han har påtaget sig, og opgavens sværhedsgrad viser nok også, hvorfor Brunswick har valgt at rekruttere en erfaren profil i det danske udviklings- og investeringsmarked.

Når man nu taler om CBRE, så holdt det danske mæglerselskab den første af en række briefinger om ejendomsmarkedet, der er på vej i de kommende uger fra forskellige mæglere. Blandt andet kunne CBRE offentliggøre en liste over alle de nye brands i det indre København.

Læs også Her er de nye brands i København

Læs også Danmark er nu det 8. største transaktionsmarked i Europa

I august var Peer Kisbye og Lars Blaaberg indstillet til Estate Media Prisen som årets forbillede. Baggrunden var, at de i fællesskab og på bare 5 år har fået skabt en ny type bygherrerådgiver og virksomheden V2C, Value to construction, er vokset til næsten 60 medarbejdere og kontorer i tre byer.

– Vi må i dag erkende, at vi ser forskelligt på drift og udvikling, hvilket gør at vores veje nu ”skilles”, sagde Peer Kisbye og fik dermed italesat et klassisk partnerdilemma i iværksættervirksomheder.

For skal man gå efter væksten og udviklingen eller skal man bevare overskueligheden og nærheden til hver enkelt sag? For Peer Kisbye og Lars Blaberg er det dilemma endt med, at deres veje nu skilles og Lars Blaberg har allerede meddelt, at han starter op for sig selv påny.

Læs også Stifter Lars Blaaberg forlader V2C: Jeg vil ud på byggepladsen igen

Om lidt over en måned åbner dørene til verdens største ejendomsmesse, Mipim. Der er i skrivende stund 500 danskere tilmeldt til selve messen, og det er mere eller mindre samme antal som tidligere år på samme tidspunkt.

I denne uge blev kandidaterne til Mipim Awards offentliggjort, og det glædede mig, at der igen var to danske projekter blandt de cirka 300 projekter, der hvert år bliver indsendt fra hele verden. Jeg håber, at der også er private aktører, der prioriterer at være med for nomineringen giver en enorm eksponering, – og selvfølgelig ikke mindst, når vi vinder, – hvilket er sket relativt mange gange i forhold til vores størrelse.

Efter godt 10 år uden en dansker i juryen var det i denne uge en stor glæde at se, at den “danske” arkitekt og partner i BIG, Kai-Uwe Bergmann, nu er med i juryen, og han var naturligt stolt over at være blevet spurgt. Det bør vi også være i Danmark for jo større aftryk, vi sætter desto større bevågenhed på, hvad danske virksomheder i bygge- og ejendomsbranchen er i stand til at levere.

Læs også Dansk arkitekt bliver medlem af Mipim-jury

Læs også To danske projekter nomineret til årets Mipim Awards

Efter en vinter, der bedst kan betegnes som “Fifty shades of Grey”, så glæder jeg mig til at kunne hilse på både nye og eksisterende forbindelser i forhåbentlig sol i Cannes i marts. Estate Media holder som tidligere år Nordic Lounge tirsdag 17-20. Her kan man indlede de heftige dage med at hilse på hinanden og andre fra det nordiske marked. Alle nordiske ejendomsfolk er relateret – dog skal man have badge til messen for at komme ind i de første to timer.

På redaktionen er vi i fuld gang med at udvælge de bedste historier fra markedet til det officielle messemagasin, så vi kan skabe et godt og sagligt indtryk af, hvad København og resten af Danmark kan byde på overfor internationale investorer. Og her må man ikke glemme virksomheder. På Mipim er der masser af rådgivere og kan vi få dem til at bemærke, hvorfor Danmark er et godt sted at placere en virksomhed, så giver det efterspørgsel i ejendomsmarkedet. Det er i sidste ende brugerne, som hele ejendomsbranchen skal leve af.

I denne uge var jeg i Aarhus for at være moderator på konferencen Erhvervs- og Boligmarkedet i Aarhus. Det er helt vildt spændende med den udvikling, som Aarhus er i. Der er højhuse på vej adskillige steder for slet ikke at tale om, at Danmarks højeste hus bliver bygget på spidsen af Aarhus Ø kaldet lidt ironisk “Lighthouse”. Det spiller naturligvis på noget andet omkring lys i vinduerne, men der er ikke tvivl om, at dets aftryk på Aarhus bliver ikke “light”.

Udviklingen i Aarhus er koncentreret i midtbyen, og som en af indlægsholderne sagde på konferencen, så er Aarhus lidt ligesom Manhattan – det hele skal foregå indenfor ringgaden. Det gør naturligvis også, at der kommer nogle infrastrukturelle udfordringer, og dem adresserede rådmand Bünyamin Simseck. Den balance bliver spændende at følge i de kommende år.

I torsdags havde jeg inviteret tre af byens mest markante profiler i studiet til en podcast sendt fra toppen af Pakhusene på Aarhus Ø, og det blev en snak ikke bare om Aarhus, men også om hjemløshed, privates ansvar og hvordan man skaber liv i nye bydele. Tre kloge mennesker med kloge synspunkter med udspring i byens diversitet.

Hør også Ny Estate Podcast: Byudvikling og investering i Aarhus

Den kommende uge bliver også spændende. Jeg glæder mig til at høre flere kloge bud på, hvad boligforliget kommer til at betyde. Jeg er ikke i tvivl om, at revisorer, ejendomsselskaber og administratorer kommer til at få en travl uge i lyset af, hvad indgrebet betyder for prisudviklingen og markedet i det hele taget.

Ugen i Ejendom holder vinterferie. Hvis du skal på ferie, så skal der herfra lyde de bedste ønsker om en god ferie og ellers blot: Rigtig god weekend efter en for ejendomsbranchen strabadserende uge!

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Fusioner og konsolideringer skal være med til at vende nedgang i EDC Erhverv

Pluss, Erhvervsmæglere / lørdag 30. maj 2020

Ugen i Ejendom: Fremgang og store handler

Ugen i ejendom / lørdag 30. maj 2020

Kontorejendom i København K skifter ejer i handel til 181 millioner kr.

Pluss, Investering, København, Transaktioner / fredag 29. maj 2020

Markant fald i top- og bundlinjen i EDC Erhverv Poul Erik Bech

Pluss, Regnskab og resultater, Erhvervsmæglere / fredag 29. maj 2020

Nordisk investor køber 160 boliger og erhverv i Tingbjerg af Innovater

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 29. maj 2020

Nrep vælger Casa til at opføre 57.000 kvm stort projekt

Byudvikling, Investering, København / torsdag 28. maj 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland