Ugen i Ejendom: Opråb til ejendomsbranchen, transparens og pressen

Ugens mest læste nyhed i ejendomsbranchen handlede i denne uge om et nyt boligområde i Ballerup. Her har FB Gruppen teamet op med Ballerup Kommune om i fællesskab at udvikle et nyt boligområde. Ballerup er ikke alene. Lige nu er der en strøm af kommuner i omegnen af København, der udlægger nye by- og boligområder blandt andet som konsekvens af, at priserne stiger i København, og de dermed får noget andet at byde på. Og formentlig bliver man også flere steder inspireret af, at man i Høje-Taastrup har haft succes med at tiltrække investorer og halveret udviklingsperioden på grund af stor interesse for nyudviklingen af centrum.

Samtidig er det også en stor fjer i hatten til FB Gruppen. Hans-Bo Hyldig er gået fra at udvikle enkelte ejendomme til at få stor indsigt i byudvikling, da han købte det tidligere Grønttorvet i København.

Det var en stor satsning for FB Gruppen både økonomisk og kompetencemæssigt, og selvom området ikke er helt færdigt, så er der allerede et stort antal delegationer, der valfarter til området for at se, hvad FB Gruppen har gjort rigtigt.

Det har givet Hans-Bo Hyldig en stor troværdighed og altså også nu muligheden for at opbygge en pipeline i Københavns forstæder.

Tidshorisonten er forholdsvis lang hos flere af dem, og derfor er det heller ikke muligt at skabe et kvalificeret overblik over, om der er for mange på vej, og i hvor høj grad de nye områder i praksis vil komme i konkurrence med projektboligmarkedet i København.

Læs også FB Gruppen bag 30.000 kvm stort boligprojekt i københavnsk forstadskommune (+)

En anden af ugens mest læste nyheder handlede om de to aarhusianske bygherrer Rune Kilden og Olav de Linde, der satte fingeren på et af de ømme punkter i forhold til grøn omstilling og cirkulær økonomi. For det gælder ikke bare i byggeriet, at målene er nemmere at sætte end midlerne.

I praksis er der er lang række faktorer, der står i vejen for den grønne omstilling, og når produktet er noget så værdifuldt og langsigtet som byggeri, så bliver det kun værre. Et godt eksempel er, hvis man genbruger byggematerialer fra et andet byggeri: Hvem har så ansvaret for garanti og holdbarhed?

Byggebranchen er notorisk kendt for at ende i tvister om nærmest alt fremfor at fordele ansvaret på en måde, der fungerer og er fair, fra begyndelsen. Den del bliver bestemt ikke nemmere, hvis producentansvaret bliver mere mudret, når man bruger genbrugsmaterialer. Det bliver vi i branchen nødt til at se nærmere på for ellers forbliver den grønne omstilling snak fremfor handling.

Læs også Kilden og de Linde utilfredse med stopklodser for bæredygtigt byggeri

De seneste år er transparensen i ejendomsbranchen steget. Internationale kapitalfonde har behov for en helt anden form for indsigt i forudsætningerne for en investering, og det har markedet honoreret. Alligevel er der bestemt ikke et ejendomsmarked med fuld transparens i Danmark. Mange investorer – og købere for den sags skyld – har fortsat en opfattelse af, at hvis en ejendom har været udbudt officielt er det nok fordi den ikke kan sælges. De vil ikke have “et suttet bolsje”.

En af de ejendomme, der blev omtalt i denne uge i den forbindelse er Danske Banks hovedsæde. Flere aktører i markedet har de seneste måneder nævnt for os på Estate Media, at ejendommen var i markedet, men mandatet er ikke officielt bekræftet fra nogle af de involverede parter. Denne uge brød nyheden så på et andet medie, og vi valgte på Estate Media at følge trop og omtale den med henvisning til det pågældende medie.

Det interessante, som jeg godt kunne tænke mig at høre dit input på, er, hvorvidt det er gavnligt for markedet, at ejendommene bliver sat til salg i det skjulte med direkte henvendelse til en række håndplukkede investorer? Og uagtet, at det stolthedsmæssigt er en del af ethvert nyhedsmedies DNA at komme på gaden samtidig med konkurrenterne, og vi derfor rykker, når andre publicerer, bør vi så som medier afsløre mandatet? Hvad synes du?

Fra min barnelærdom på journalisthøjskolen er jeg opvokset med, at alt hvad man vidste skulle skrives. Pressen er den 4. statsmagt og kan og skal forholde sig kritisk til politiske, økonomiske og markedsmæssige mekanismer. Kun på den måde forebygges uretfærdighed, og det skjulte bliver bragt frem i lyset. Men samtidig er vi på Estate Media tilbageholdende med at skrive noget, der ikke er dokumenteret på trods af, at vi er i besiddelse af informationen. Informationen bliver nem tabloid – altså primært bragt frem for at underholde læserne. Men kan det potentielt skade markedssituationen for udbyderne uden at bidrage den brede læserskare med andet end sladder?

Den form for dilemmaer sidder vi med hver dag som journalister, og jeg hører meget gerne dine indspark på, hvor grænsen bør gå. Kommentér gerne nedenfor eller på Linkedin.

Læs også Britisk investor vil af med Danske Bank hovedkontor i milliardstor handel

I boligudviklingsselskabet Bostad udvidede William Kanta i denne uge ledelsesteamet. Bostad har på kort tid skabt en betydningsfuld aktør, og det amerikansk-ejede investeringsselskab bag har valgt en fornuftig og seriøs tilgang til markedet ved at investere via et børsnoteret selskab med erfarne ejendomsprofiler i front. I denne uge kom også ejendomsadvokaten Rikke Hoffensetz Andresen, der både har erfaring fra Bech-Bruun og nu som partner i Kammeradvokaten, med i bestyrelsen, hvor  den tidligere Patrizia-profil og nu Rubik Properties-stifter Jacob Smergel-Krog, også sidder.

Læs også Bostad udvider både ledelse og bestyrelse

Læs også Bostad nedjusterer

Bostad køber primært op i provinsen og har både bolig og erhverv over stort set hele Danmark. Det bliver interessant at følge resultaterne af den strategi, som er meget anderledes end de fleste internationale investorers, i de kommende år.

Læs også Stærk slutspurt – alle syv milliardhandler i 2019

Kapitalfonden Nrep fortsætter sin massive ekspansion med hele to opkøb denne uge, som begge kom helt op blandt de mest læste. Den holistiske tilgang til ejendomsinvesteringer forklarede Claus Mathisen i sidste udgave af Estate Magasin. Fik du ikke læst den, så læs det eksklusive interview her.

Læs også Nrep køber 143 boliger af nordjysk ejendomsudvikler

Læs også Nrep bag nyt 6.200 kvm stort friplejehjem

Mipim er kun to uger væk, – den internationale ejendomsbranches største mødested, – og denne uge var jeg så heldig at samle tre parter, der alle har fingrene dybt nede i Mipim-maskineriet til en snak om Mipim 2020.

Vi kommer i den seneste podcast med gode råd til, hvordan du får det meste ud af Mipim, hvordan hele polemikken mellem det danske ejendomsmiljø og Mipims øverste ledelse henover vinteren har udspundet sig, og ikke mindst hvilke sociale begivenheder, det giver mening at gå til – og nå ja, så kommer Byens Netværks direktør Henriette Sofie Larsen til at afsløre det hemmelige kodeord til Estate Medias After Dark Party; så det er nok ikke så hemmeligt mere.

Hør det hele i Estate Podcast, hvor du også kan høre Rune Kilden i den seneste fra Aarhus, hvis du endnu ikke har fået hørt den.

Hør den nye podcast: Erfarent panel giver de bedste insidertips til Mipim 2020

Hør podcast: Byudvikling og nye projekter i Aarhus 

Som man også kan høre i podcasten, så er mantraet for Estate Media på Mipim, at “vi samler branchen” gennem 7 forskellige platforme og aktiviteter. Det gør vi, fordi vi tror på, at dialogen gør os alle klogere – og det gælder også Ugen i Ejendom. Så er du enig, uenig eller bare ligeglad, så kommentér som sagt gerne. Og hvis ikke, så håber jeg blot, at du har fået et godt overblik og forhåbentlig stof til eftertanke.

Rigtig god weekend!

Hvis du beslutter dig for at tage på Mipim, så har vi enkelte pladser med flyet direkte til rådhuspladsen i Cannes mandag formiddag:

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder