lørdag 09. december 2023 00:25
Millionbeløb bliver spildt i uendelige klagesager
Fælledbyen kan fortsætte sit byggeri på Amager Fælled. Det står klart efter Københavns Byret igen igen har afsagt dom i sagen, som foreningen Amager Fælleds Venner havde rejst.
Byretten har taget stilling til, om alt foregik efter reglerne, da to klagenævn for to år siden sagde god for Københavns Kommunes byggeplaner, der altså vel at mærke var gået i gang og havde alle tilladelser.
I de måneder, hvor byggeriet ligger stille koster det op mod 15-20 millioner kr. Men derudover er der omkostninger til retssager og klagesager og ankesager, der alt sammen løber op i minimum 2-cifrede millionbeløb. Og nu har Amager Fælles venner bekendtgjort, at de formentlig vil anke sagen om det, de meget nationalromantisk har døbt Lærkesletten, men som for den mere objektive betragter nok nærmere ligner en nedslidt fodboldbane anlagt på en gammel losseplads.
I den anden ende af landet, i Randers, kunne Pensionskassen Lærernes Pension i denne uge offentliggøre, at de ifølge TV 2 Østjylland har valgt at trække sig fra deres projekt i Sporbyen i Randers, hvor de skulle opføre lige over 300 lejligheder.
Sporbyen Scandia er planlagt til at være et nyt byområde i Randers, som kommer til at fylde 225.000 kvm. med mere end 1.000 boliger, kultur- og erhvervsinstitutioner, cafeer, restauranter og butikker. Her ville Lærernes Pension opføre lejlighederne fordelt på en række bygninger i Engkvarteret, som bliver et af Sporbyen Scandia Parks fem kvarterer.
Omdrejningspunktet for sagen er her en støjvæg, som lokalplanen ikke tillod. Kommunen gav i første omgang en dispensation til den, men så blev der klaget over dispensationen til Planklagenævnet. Klagen kom fra en nabo og fra et byrådsmedlem fra partiet Østbroen.
Skulle have stået færdige i 2025
De 300 lejligheder skulle have stået færdig i 2025, men med en gennemsnitlig behandlingstid hos Planklagenævnet på et halvt år, så stod Lærernes Pension altså til at ligge med grunden en god tid endnu, inden de kunne komme i gang. Alternativt kunne de ende med at have påbegyndt et byggeri, der skulle stoppes.
– Det skabte en for stor usikkerhed om projektet for vores vedkommende, lyder det fra Lærernes Pension til TV 2 Østjylland.
Randers har selv fra kommunal side erkendt, at der mangler tidssvarende lejeboliger i byen, men det bliver jo så tydeligvis ikke Lærernes Pension, der i første omgang kommer til at bidrage til at dække det behov.
Læs også Sig mig: Er en socialist blevet lig med en egoist?
Om det spiller ind, at Lærernes Pension i Randers-sagen har fået en ny ejendomsansvarlig, da den tidligere ATP Ejendomme-profil Jakob Folkenberg Eriksen har taget over, er ikke til at sige. Men faktum er, at han ifølge TV2 Østjylland ikke ser en fremtid her og nu i projektet.
Store projekter kan have betydelig indflydelse på udviklingen af en by eller et kvarter, og der skal derfor være mulighed for at få prøvet indsigelser og betænkeligheder ved flere instanser.
Det kan være utrolig indgribende, hvis man har købt et hus med udsigt over et naturområde og efter nogle år står der i stedet et højhus med indkig. Men på den anden side er det rigtig svære spørgsmål bare, hvor mange offentlige ressourcer vi som samfund kan tillade, at man må bruge på at få prøvet den samme afgørelse igen og igen som for eksempel i Amagerfælledsagen. Her er klagerne ikke personligt berørte, sagen er vendt og drejet, og boligerne har endda været planlagt gennem årtier. Desuden er de flyttet 500 meter – i øvrigt væk fra den metro, der skulle have betjent kvarteret, – netop for at tilgodese tidligere protester.
Læs også Principielt finder vi det forkert, at man kan klage til et ankenævn
Fodboldbane og fuglesang
Derfor er det uhørt, så mange penge bygherrerne Pensiondanmark, der investerer for tusindvis af lønmodtageres penge, og Københavns kommunes skatteydere som ultimative ejere af By & Havn, har brugt på en lille gruppe mennesker, der gerne ser, at fodboldbanen ligger brak fremfor at bidrage til, at nogle flere af de mange boligløse københavnere kan få en bolig.
I særdeleshed Amager Fælled-sagen men også sagen i Randers er eksempler på, at vi bevæger os på kanten af, at enkelte borgere kan bruge meget store samfundsmæssige ressourcer, når de bremser en udvikling, der gavner de mange.
Uden at stække de direkte berørtes mulighed for at gøre indsigelser og blive hørt, så er der behov for at se på balancen mellem borgere og bygherrers rettigheder. Det er gratis for borgeren at forsinke milliardprojekter i årevis, mens det som bekendt kan koste meget store millionbeløb både i offentlige og private ressourcer, når et projekt standses og trækkes gennem retssystemet.
Der er brug for at se på, om den balance kan gøres bare lidt mere lige.
Læs her om Dom i Amager Fælled-sag: Byggeriet kan fortsætte
Læs her om Lærernes Pension trækker sig fra boligprojekt
