Fiolstræde 10 i København K. Foto: Esoft

Udviklingsejendom i København K nu til salg

I dag sætter statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, yderligere en ejendom til salg. Det drejer sig om Fiolstræde 10, Store Kannikestræde 18 og baghuset Store Kannikestræde 18A, som er tre delvist forbundne bygninger mellem Strøget og Nørreport Station i København K.

De tre bygninger er oprindeligt opført til beboelse, men har senest fungeret som kontor og administration for Københavns Universitet. I stueetagen i Fiolstræde 10 ligger en bogcafé og resten af de tre bygninger står i dag tomme. Fremtiden rummer derfor flere muligheder for udviklingsejendommen, fortæller Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme:

– Det er klart, at med en placering som denne midt i København er der flere oplagte muligheder. Man kan sagtens fortsætte med at anvende bygningerne til kontorer, men muligheden for at konvertere dem til boliger er også nærliggende. Det er en rigtig flot udviklingsejendom med mange kvm og i nogle historiske rammer.

Luftfoto af alle 3 bygninger: Fiolstræde 10, Store Kannikestræde 18 og Store Kannikestræde 18A

Fiolstræde 10 og Store Kannikestræde 18 er begge opført i 1867, mens Store Kannikestræde 18A er fra 1850. Tilsammen rummer de tre bygninger et areal på 2.764 kvm eksklusive tagetager.

Freja Ejendomme har overtaget ejendommen fra Bygningsstyrelsen, mens Colliers varetager salget af ejendommen på vegne af Freja Ejendomme.

Freja Ejendomme er statens ejendomsselskab og udvikler og sælger ejendomme fra staten og regionerne, så der samlet set skabes den størst mulige lønsomhed med fokus på økonomisk, bæredygtig og arkitektonisk værdiforøgelse.

Læs også Nu kommer en af Hornbæks kendte perler endelig til salg

Læs også Freja-direktør skifter til Refshaleøens Ejendomsselskab

Læs også Freja-overskud falder til en kvart milliard kr. – forventer yderligere fald i 2022

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder