Freja Ejendomme har blandt andet netop sat denne ejendom til salg i Aarhus. Foto: Esoft

Freja sætter ejendomme i Aarhus’ latinerkvarter til salg

To ejendomme i Latinerkvarteret i Aarhus er blevet sat til salg af statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme.

Freja Ejendomme har overtaget begge ejendomme fra Bygningsstyrelsen, og de er nu sat til salg via Colliers i Aarhus. De sælges i en budproces, der varetages af Colliers og frist for at afgive et indikativt bud på en eller begge ejendomme er den 14. juni.

– Dagens to ejendomme i Aarhus er med denne størrelse og beliggenhed i Latinerkvarteret noget, man ikke ser hver dag. Der er rigtig mange muligheder for fremtidig anvendelse og udover offentlige formål kunne man sagtens forestille sig en fremtidig anvendelse inden for eksempelvis boliger, kontor eller restaurant, siger Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme.

En politistation i Ribe og landejendomme i Vojens
Også i Danmarks ældste by har Freja Ejendomme sat til salg skilt på en ejendom. Det drejer sig om en tidligere politistation med et grundareal på 4.133 kvm og etagearealet er på cirka 1.677 kvm. I gården findes desuden en bygning på 216 kvm, der indeholder otte garager og fire disponible rum.

Freja Ejendomme har overtaget ejendommen fra Bygningsstyrelsen, og den er nu sat til salg via EDC Erhverv Poul Erik Bech i Esbjerg.

Til sidst har Freja Ejendomme for nyligt sat tre landejendomme til slag i Vojens. De tre er placeret nær Flyvestation Skydstrup og er en del af de omtrent 120 ejendomme, hvor ejerne har haft mulighed for at søge kontant kompensation, få lavet støjisolerende tiltag eller lade ejendommen frivilligt blive opkøbt af den danske stat på grund af ankomsten af de nye F-35 kampfly. De er sat til salg via lokale ejendomsmæglere.

Nye ejendomme til salg:

Studsgade 33, 8000 Aarhus C

Paradisgade 4-6, 8000 Aarhus C

Tangevej 4a, 6760 Ribe

Tørninglundvej 9, 6500 Vojens

Skaus Vej 9+10, 6500 Vojens

Ribevej 65, 6500 Vojens

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder