Senior projektudvikler Kasper Lindgren, Ikano Bolig. Foto: Ikano

Ikano Bolig henter projektudviklingschef i Pensiondanmark

Ikano Bolig har ansat Kasper Lindgren som senior projektudvikler. Han skal have fokus på den svenskejede udvikler og boliginvestors igangværende og kommende projekter.

Kasper Lindgren kommer fra en stilling som projektudviklingschef i Pensiondanmark, hvor han har arbejdet med udvikling af byområder og bolig- og erhvervsprojekter. Før det beskæftigede han sig med hotel- og kontorbyggeri hos den svenske udviklings- og entreprenørkoncern Skanska.

Kasper Lindgrens CV tæller også blandt andet Deas og MT Højgaard.

Hos Ikano Bolig skal Kasper Lindgren i første omgang stå for udviklingens af selskabets projekter i Hillerød og Ballerup.

– Vi er meget glade for at byde Kasper velkommen, og vi ser frem til et godt og frugtbart samarbejde. Kasper kommer med en bred erfaring fra projektudvikling, som vil kunne understøtte vores arbejde med at skabe de bedste boligområder til glæde for vores kunder. Vi har brug for netop viden og erfaring med by- og boligudvikling, da vi har en række spændende projekter i pipeline, hvor Kaspers erfaring er særdeles brugbar for os, siger udviklingsdirektør Ulrik Steen Jensen, Ikano Bolig.

Nu 16 medarbejdere i Danmark
Selv siger hovedpersonen, Kasper Lindgren:

– Jeg ser frem til at blive en del af en virksomhed med et unikt værdisæt og en ambitiøs vækststrategi. Samtidig er det også en ung virksomhed her i Danmark, hvor der er spændende muligheder for at præge udviklingen og skabe noget enestående for vores kunder. Den rejse ser jeg enormt meget frem til.

Kasper Lindgren tiltrådte 1. september som senior projektudvikler i Ikano Bolig, der med hans ansættelse tæller 16 medarbejdere, oplyser selskabet til Estate Media.

Ikano Boligs adm. direktør, René Brandt, var med til at etablere Ikano Bolig i 2017. I september 2018 offentliggjorde selskabet, som ultimativt er ejet af Kamprad-familien, sit første boligbyggeri i Danmark. Det var i Greve.

Læs mere i Ikano Bolig har fundet sit første projekt i Danmark

Læs også Ikano Bolig indtager Danmark: Her er vores største styrker

 

Fakta: Ikano Bolig

– Ikano Bolig er en del af den svenskejede Ikano Group, der består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion og forsikring

– Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien, der også står bag Ikea

– Adm. direktør René Brandt var med til at etablere Ikano Bolig i 2017

– I september 2018 offentliggjorde Ikano Boligs sit første boligbyggeri i Danmark. Det var i Greve. Siden er også projekter i Hillerød og senest Ballerup blevet præsenteret

 

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder