Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør i Ikano Bolig, René Brandt. Foto: Ikano Bolig

Svenske Ikano har fundet sit første projekt i Danmark

Allerede i efteråret 2019 skal de første boliger fra Ikano Bolig stå klar. Boligerne er udviklet i samarbejde med Ikea Taastrup. Nu offentliggør Ikano, hvor de kommer til at ligge.

Søren Duran Duus

fredag 21. september 2018 7:01

Ikano Boligs første boligbyggeri i Danmark kommer til at ligge i Greve. Her vil selskabet bygge i alt cirka 230 boliger fordelt på 1- og 2-planshuse på mellem 90 og 125 kvm. De første boliger vil stå færdige i efteråret 2019 på grunden ved Skovbo Allé. Her har Ikano Bolig købt en grund på 112.600 kvm, hvoraf cirka 25.000 kvm bliver bebygget.

Ikano Bolig er en udviklings- og investeringsvirksomhed, som blev grundlagt i 2017. Målet er at udvikle, bygge, eje og forvalte ejerlejligheder, lejeboliger og rækkehuse i Storkøbenhavn som en del af Ikano, en international investeringskoncern, som ejes af familien Kamprad, der også står bag Ikea.

– Et af omdrejningspunkterne for rækkehusene i Greve bliver et bydelshus, som vi vil udvikle i samarbejde med naboer og kommende beboere. Tanken er et hus, som giver rum for det daglige fællesskab, ikke bare et lokale til fester og fødselsdage, siger René Brandt, adm. direktør i Ikano Bolig.

Ikano Bolig udvikler boligerne i samarbejde med Ikea Taastrup. Ikano Gruppen er opdelt i 5 forretningsområder, der dækker hovedaktiviteterne fast ejendom, kapitalforvaltning, finansiering, forsikring og detailhandel.

Danbolig Jim Riel i Greve og Solrød står for salget af boligerne, når det åbner senere på året.

René Brandt kom til Ikano Bolig fra Bonava, hvor han var regionschef i København. Derudover har han en fortid i NCC og Keops Development.

Fakta: Boligprojektet i Greve med 230 rækkehuse

  • Ikano Bolig har købt en grund ved Skovbo Allé i Greve Kommune
  • Grunden er på 112.600 kvm, hvoraf cirka 25.000 kvm bliver bebygget
  • Grunden ligger cirka 3 km fra Greve Strand
  • Der bliver bygget omkring 230 rækkehuse fordelt på 1- og 2-planshuse på mellem 90 og 125 kvm
  • Desuden bliver der bygget et bydelshus, som kan være samlingssted for beboerne
  • Indretningen af husene sker i samarbejde med Ikea Taastrup, så alle kubikmeter bliver udnyttet bedst muligt
  • De første huse bliver udbudt til salg i efteråret 2018 og står klar til indflytning i efteråret 2019

Læs også Ikano vil investere milliarder i nye og eksisterende boliger i hovedstadsområdet

René Brandt, adm. direktør for Ikano Bolig, taler på ”Ejendomsinvesteringer i Danmark” den 6. december. Læs mere om konferencen her:

Kommentarer

Seneste nyt

Peter Winther og Jesper Norgart: Optimeringer giver flere tomme kontorkvadratmeter

Analyse, Kontor, København / onsdag 17. april 2019

Ny Living Homes-ejer: – Peter Norvig er en seriøs mægler

Pluss, Virksomheder og mennesker / onsdag 17. april 2019

Boligbyggeboom skaber tomgang i luksussegment

Aalborg, Analyse, Bolig, Byggeri, Byudvikling / onsdag 17. april 2019

Ingeniører forventer vækst i 2019 trods mangel på arbejdskraft

Regnskab og resultater, Rådgivere, Økonomi / onsdag 17. april 2019

Designfirmaer rykker ind i showrooms på Kystvejen

Aarhus, Retail / tirsdag 16. april 2019

Engelske udlejere raser mod forslag fra den britiske regering

Internationalt, Jura / tirsdag 16. april 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 9. maj kl. 09:00

Udviklingsprojekter og forsyningsledninger

- gæsteprincippet og de vigtigste problemstillinger

Tirsdag den 14. maj kl. 09:00

Fremtidens kontor

- efterspørgsel og udbud af kontorer

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Associate / Manager, Real Estate Corporate Finance

       

Indehaver

       

Projektchef til projektudvikling

       

Energikonsulent

       

Technical Manager (driftschef)

       

Virksomhedsjurist med erfaring i entrepriseret

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland