Når vi bruger ordet magt, er det ofte belagt med et særligt tonefald. For ordet magt indgyder både respekt og ærefrygt. Magt kan være godt, når det bliver brugt på den rigtige måde. Når man er sig sin magt bevidst og husker, at man med sine handlinger er et eksempel til efterlevelse og ikke en figur, der skaber frygt.

Læs også Hvem er magthaverne i den danske ejendomsbranche?

Der er  ikke nogen tvivl om, at penge giver magt. I sig selv kan det være den, der har flest penge, der giver det højeste bud og dermed overtager en bestemt ejendom. Men det kan også være den, der har penge, der dermed har mulighed for en mere langsigtet strategi, som ændrer den generelle opfattelse af, hvad der er en god investering. Og inspirerer andre til at gøre det samme og skubber branchen i en bestemt retning.

Når jeg indleder Ugen i Ejendom med en definition af magt er det fordi, vi i denne uge lancerede Magthaverne, som er et forsøg på at kortlægge, hvem der opfattes som værende dem, der har magten i den danske ejendomsbranche. Det har vi fået mange kommentarer på. Især er der mange, der har spurgt, hvordan magt defineres. Vi har som udgangspunkt spurgt 7 profiler fra branchen om de vil indstille op til 20 aktører som de opfatter som magtfulde, og vi har sagt til dem, at “definitionen af magt er, at personen har mulighed for indflydelse på den danske ejendomsbranches udvikling.”

Læs også Magthaverne: Her er juryen

Så er der nogle, der har nævnt, hvorfor der ikke er flere kvinder på listen – 6 ud af 50. Det håber jeg er en øjenåbner. Jeg tror nogle gange, at kvinderne i ejendomsbranchen er lidt for “pæne”. Man holder sig til sin faglighed og glemmer at markere den. At “pisse territoriet af” så at sige. Jeg ved, det er kontroversielt at nævne, men det er ment som et godt råd, og med listens resultat er det yderligere understreget. Især fordi vi på forhånd sikrede os, at der var nogenlunde ligelig kønsfordeling i juryen.

Apropos det, så får jeg nogle gange fra forskellig side at vide – sådan lidt “en passant” og spøgefuldt, – at vi på Estate Media fremmer kvinderne for meget i vores medier. Argumentet er, at de udgør jo ikke så stor en del af branchen. Den lader vi lige stå et øjeblik….

Så er der også nogle, der har nævnt, hvorfor der ikke er flere arkitekter på listen – 2 ud af 50. Også rigtig interessant, og det har jeg også nogle gode bud på for her tror jeg måske, der er et ikke-sammenfald mellem arkitekternes selvopfattelse og kundernes forståelse af deres indflydelse. Også et interessant skisma at arbejde videre på. Mens andre blot har kritiseret dem, der nu er på listen og kommet med gode forslag til, hvem der burde være der. Og så er der en del af dem på listen, der undrer sig over, at de selv er på listen.

Så er der andre igen, der har sagt, at det var da en meget sjov liste. Og lige netop det, er det ikke kun. For det er bestemt ikke kun for sjov. Som nævnt ovenfor, så kan magt være med til at styre vores liv og udvikling, og listen er med til at afdække en intern meget forskelligartet forståelse af magt.

Der følger også et ansvar med at have magt, hvad enten man selv har kæmpet for at få den som Kaare Dybvad og Frank Jensen eller man med sine analyser eller evne til at svinge store beløb rundt, har den, fordi den følger med de øvrige ting, der præger ens dagligdag.

Alle de mange undringsspørgsmål både fra folk, der er på listen og fra dem, der ikke er, er vi helt utrolig glade for. For det er netop meningen med hele øvelsen. Vi vil gerne afdække, hvem det er, der opfattes som magtfuld for kun ved at få det frem i lyset, kan man forholde sig til om det er de rigtige, og om det bør være sådan. Som sagt har vi spurgt en jury på forhånd, som hver især har indstillet op til 20 aktører, og derefter hver især – og uden at kende hinandens identitet – har kategoriseret dem fra 1 til 7. På den måde er der sket en sortering og alle de 50 på listen må siges at bære et ansvar for branchens udvikling, hvad end de selv ser sig som sådan. For det er det indtryk, de efterlader.

Nu er de 50 lagt ud til ranglistning, og vi håber på Estate Media, at så mange som muligt vil give deres besyv med på www.estatemedia.dk/magthaverne. Del gerne linket både hvis du er og ikke er på listen og kommentér, kritiser og debater endelig. Det er som sagt målet at få både den formelle og uformelle magt bragt frem i lyset.

En af dem, der optræder på listen er boligminister Kaare Dybvad. Han var “på scenen” to gange i denne uge. Først kom nemlig lovforslaget om indgrebet mod §5, stk. 2 ejendomme til 1. behandling i Folketinget, og senere på ugen fremlagde han et forslag om at give Landsbyggefonden lov til at udbetale egne midler – op til 30 milliarder kr. frem til 2026.

Det sidste forslag er på mange måder godt, men man skal bare huske, at når Landsbyggefonden frigiver midler, så er det de almene boligers beboere, der selv betaler. Samtidig har den almene sektor råbt op i årevis om, at vedligeholdelsesefterslæbet kunne ende med at blive dyrere end nødvendigt, fordi boligerne forfalder.

Så det har længe været bydende nødvendigt at komme i gang. At det så samtidig skaber arbejdspladser at frigive midlerne i en tid, hvor der bliver behov for at få økonomien sparket i gang, giver rigtig god mening. Den første klump dækker da også kun de projekter, der faktisk ligger som færdige ansøgninger i Landsbyggefonden på 18,5 milliarder kr. Hvert år er renoveringsbehovet på cirka 5-6 milliarder kr., så man skal ikke regne ret længe for at gennemskue, at de 30 milliarder kr. dermed ikke dækker sektorens ønsker frem til 2026, men det er absolut bedre end ingenting, og det er godt at få den store klump ud at arbejde i en fart.

Når det gælder forslaget til ændringerne i boligloven, så er der ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere, og det vil stadig være et stort tilbageslag for salget af §5, stk 2 ejendomme, hvilket også allerede mærkes i markedet, hvor salget af ejendommene er bremset helt op.

Læs også Her er rammerne for regeringens forslag

Læs også 30 milliarder kr. til almene boliger: Det er vi glade for

Læs også Så kom lovforslaget på bordet

Konsekvenserne af corona-krisen er stadig utrolig svære at bedømme. Ikke desto mindre skal der jo afleveres regnskaber, og de skal give et retvisende billede af værdien af aktiverne – i hvert fald når det kommer til regulerede investorer. Derfor gav Michael Bruhn i denne uge et indblik i, hvordan PFA har værdisat deres ejendomsportefølje, der ved indgangen til 2020 bestod af ejendomme for mere end 77 milliarder kr.

En af de ting, som Michael Bruhn nævner er, at nogle af effekterne af corona-krisen er kommet umiddelbart, mens andre kommer snigende. For eksempel, når det gælder effekten på efterspørgslen på kontorer. Dels har virksomheder over hele verden og især der, hvor man er mest digitaliseret, set, at hjemmearbejde fungerer. Det betyder, at de har brug for færre kontorkvm. Og dels kan de økonomiske konsekvenser få betydning for den generelle efterspørgsel. Så hvilken betydning får det så for tomgangen og dermed værdisætningen? Ingen ved det – endnu. Men for at give et retvisende billede er man nødt til at indregne eller i hvert fald tage højde for usikkerheden.

Læs også Michael Bruhn: Sådan har vi nedskrevet vores ejendomme

Nogle af konsekvenserne gav Global Head of Workplace Management på Signal, Gitte Andersen, i en grundig gennemgang i et indlæg på estatemedia.dk i denne uge.

Læs også Disse konsekvenser får Covid-19 for arbejdspladser over hele verden

Der er allerede nogle, der har været ude at sige, at hvad nu med det store fokus på fællesskab i boligerne i en tid med corona. Her må man bare sige, at boligbeslutninger er for det første ikke noget, der bliver påvirket på den korte bane. De projekter, der bliver sat i gang nu, står færdige om 1, 2 eller 3 år, og derfor er der ingen grund til at ændre strategi på den korte bane.

Især internationalt har jeg set flere indlæg diskutere den sociale distance og om der måske er flere, der som konsekvens af corona, foretrækker sit eget domæne fremfor alternative boformer. Det er også for tidligt at sige noget om, men det taler imod, at der omvendt er mange enlige og/eller ældre, der i endnu højere grad sukker efter at have været en del af et fællesskab i isolationstiden.

Tetris kunne da også fortælle i denne uge, at der ikke er nogen ændring i deres planer om at udrulle konceptet seniorbofællesskaberne Agorahaverne over hele landet.

Læs også Overtager gerne grunde fra strandede projektboliger

Ugens nyheder bød også på flere seje profiler. En af dem er Katrine Larsen, der på grund af en personlig oplevelse er blevet til iværksætter og er i fuld gang med en start-up indenfor PropTech. Katrine Larsen startede med en ide, der nu er blevet til noget helt andet, og det kunne man læse mere om i denne uge.

Læs også Dansk PropTech virksomhed vil gå globalt med udlejningsapp

Andre, der er gået ind i en sej proces, er Morten Hansen og Martin Solberg. I denne uge udkom den nyeste udgave af Estate Magasin, hvor vi både giver baggrunden for Magthaverne-analysen, men også går tæt på det nye makkerpar, der skal føre Danmarks hæderkronede men stærkt udfordrede entreprenør, MT Højgaard, ud af krisen og dødvandet og ind i en bæredygtig position i den danske byggebranche. Bæredygtig på flere niveauer vel at mærke.

Læs også – Vi er nok lidt afdæmpede

I denne udgave af magasinet har vi også genoptaget den store jordundersøgelse. Der er nemlig tusindvis af kvm til salg over hele Danmark, og det er tydeligt, at især de jyske kommuner i høj grad sikrer sig, at de er klar til de investorer, der skulle komme forbi for at bygge især boliger og til dels erhverv i netop deres kommune.

Læs også Stor efterspørgsel på jord

En af dem er Kolding, og her kunne man i denne uge meddele, at man har fundet en samarbejdspartner til udvikling af den helt nye bydel. Endda en samarbejdspartner, som i forvejen er godt kendt i området via tidligere investeringer.

Læs også AP Ejendomme skal udvikle helt ny bydel i Kolding

Vi har stadigvæk ikke ret mange børsnoterede ejendomsselskaber i Danmark. Jeudan er klassikeren, mens Agat Ejendomme som en forsinket finanskrisereaktion er i gang med en omstilling fra falleret projektudvikler til konsolideret ejendomsselskab.

I Sverige derimod er der en helt anden børskultur. Selvom ejendomsselskaber er helt anderledes end en produktionsaktie og ikke er afhængig af fremtidigt salg, men af mursten, der ikke blot falder i værdi over natten, så er der ikke korrelation mellem selskabernes aktiver og deres børsværdi. Det viste en interessant analyse i denne uge, som også kunne læses på Estatemedia.dk.

Læs også Børsnoterede selskaber er faldet langt mere end aktiver

Vi håber på redaktionen, at vi som altid har fået sorteret i informationsstrømmen og givet dig det bedste overblik over ugens begivenheder. Men først og fremmest, at vi netop i denne uge har fået overvejelserne i gang om, hvem der bestemmer og udstikker retningen for branchen – og dermed også for udviklingen af vores allesammens boliger og erhvervsejendomme. For det er jo det, vi skaber. Os der på den ene eller anden måde bidrager i ejendomsbranchen.

Rigtig god weekend!