Så kom lovforslaget om paragraf 5, stk. 2 på bordet

Tirsdag var der førstebehandling af L 177 i Folketinget med det mundrette navn “Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.” I ejendomsbranchen bedre kendt som §5 stk 2-loven eller Blackstone-loven.

Forslaget indfører en karensperiode for en ny udlejer, så der, efter en boligudlejningsejendom har skiftet ejer, først kan opkræves husleje efter § 5 stk. 2, i nye 5, 2-lejemål efter 5 år. Der foreslås desuden et grønt incitament, så karensperioden ikke skal gælde, når en ejendoms energiklasse hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kr. pr. kvm.

Og så er der i forslaget også inkluderet, at ejendomme, som tilhører andelsboligforeninger, generelt er fritaget for karensperioden. Sammen med de to lovforslag L 176 og L 178 udgør forslaget den boligpolitiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som blev indgået den 30. januar 2020 og hvis hovedformål er at skabe “initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger”.

Fremsættelsen fik Kaare Dybvad til at konstatere på Facebook:

– I dag har været en særlig dag for mig som boligminister. Jeg har nemlig fremsat tre lovforslag i Folketinget, der skal sætte en stopper for de kortsigtede spekulanter, som opkøber billige lejeboliger, presser beboerne ud og efterfølgende sender huslejen gennem taget….Nu skal forslagene behandles i Folketingets boligudvalg, men det er stadigvæk planen, at det hele skal træde i kraft den 1. juli i år. Det synes jeg både vi skylder de beboere, som er utrygge og de ejendomsudviklere og pensionskasser, som har brug for stabilitet på boligmarkedet. Tak til alle partierne for en god debat i Folketingssalen i dag. Det er helt forfriskende at diskutere andet end Corona og hjælpepakker.

Til gengæld fik det – ikke overraskende – ikke den samme begejstring op i EjendomDanmarks direktør Jannick Nytoft, der ikke synes, at kritikken har fået mindre ben at gå på i forbindelse med coronakrisen, men kommer med tilpasninger, der kan være med til at øge interessen for energirenoveringer.

– Et flertal i Folketinget vil stramme reglerne for moderniseringer af ældre udlejningsejendomme. Vi finder forslagene uproduktive, men et flertal er et flertal. Vi foreslår dog, at lovgiverne i lyset af den økonomiske krise gør kravene til energirenoveringer mere fleksible, så de ikke kommer til at fungere som en prop for alle renoveringer, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

Som lovforslaget i dag er fremlagt, skal energirenoveringerne være foretaget, før der kan laves gennemgribende moderniseringer. Det betyder ifølge regeringens egne konsekvensberegninger, at der vil blive moderniseret 1.000 færre lejligheder i anden halvdel af 2020 og cirka 2.000 færre i 2021.

Ejendomdanmark foreslår i stedet, at energikravet får en 3-årig indføringsfase, så man godt kan lave gennemgribende moderniseringer af lejlighederne – samtidig med, at energirenoveringerne for hele ejendommen udføres. Til gengæld kan energikravet træde i kraft med det samme, hvis ejendommen handles i perioden.

– Forskellen på det fremsatte forslag og vores er, at energikravet ikke bremser for renoveringerne i en tid, hvor tusinder mister deres arbejde. På længere sigt vil udfaldet være det samme, men timingen af at indføre energikravet som en stopklods er meget uheldig, siger Jannick Nytoft.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder