Erhvervsminister Simon Kollerup (S). Foto: Socialdemokratiet

Regeringen klar med mere hjælp til danske arbejdspladser

Torsdag har S-regeringen fremlagt nye tiltag, der skal holde hånden under danske arbejdspladser i forbindelse med corona-udbruddet og nedlukning af det offentlige Danmark de kommende to uger, hvor private virksomheder samtidig opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.

Torsdag faldt det ledende danske aktieindeks, C25, med det største endagsfald i sin historie. Det skete med et fald på 8,0 procent.

De generelle aktiefald har også ramt Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed, Jeudan, som i går faldt 11,0 procent.

Læs også Jeudans toplinje stagnerer – indtjeningen stiger markant

Regeringens nye initiativer med hjælp til at bevare danske virksomheder og arbejdspladser – med kommentar fra Erhvervsministeriet:

Frigivelse af kapitalbuffer
Siden finanskrisen har bankerne sat penge til side i den kontracykliske kapitalbuffer. Formålet med bufferen er, at den opbygges i gode økonomiske tider, så pengene kan frigives, når konjunkturerne vender.

Ved at frigive bufferen bliver penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet samlet set øget med over 200 milliarder kr. (ved en gennemsnitlig risikovægt på 75 procent for sektorens udlån). Den ekstra kapital skal bruges til at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser – ikke til at udbetale udbytter eller ekstra store bonusser. Erhvervsminister Simon Kollerup har øjeblikkeligt sat satsen til nul og dermed frigivet hele bufferen.

To nye garantiordninger
Staten stiller garanti på 70 procent af nye lån til sunde virksomheder, der har mistet mindst halvdelen af deres omsætning på grund af corona-virussen.

Konkret med en garanti, der baner vejen for for 4,8 milliarder kr. i lån til de små og mellemstore virksomheder. Og en garanti på 2,7 milliarder kr. i udlån til større virksomheder.

Bedre refusion til arbejdsgivere og mere fleksibel arbejdsfordeling
Der lægges op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes, så der er refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af corona-virus eller er i karantæne.

Ordningen med arbejdsfordeling bliver samtidig mere fleksibel. Dermed kan virksomheder sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne så kan få supplerende dagpenge.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder