fredag 24. september 2021 17:30
Man skal tåle at blive kigget i kortene
BT har bedt om aktindsigt i bilagene for Aalborg kommunes ture til Mipim.
Det burde der sådan set ikke være noget problem i.
Det er tidligere sket for Københavns Kommune, og det gik fint. Man kan altid finde nogen, der bliver forarget over, at politikere og embedsfolk overhovedet rejser eller drikker vin eller søger inspiration og viden andre steder end på deres eget kontor med spandevis af kaffe. Men for de allerfleste står det ret klart, at man ikke udvikler sig som land, hvis offentligt ansatte og politikere er lukket inde i deres egen osteklokke.
Derfor kom der heller ikke meget ud af kritikken af Københavns Kommune for der blev redegjort for forbruget, og det var reelt, hvad der var blevet brugt. I 2016, som var det år, der kom op i en hurtig google-søgning, brugte Overborgmesteren således 1.703 kr. personligt på sin Mipimtur. Formentlig fordi han har fået et hotelværelse stillet til rådighed, da han skulle være med i et panel på messen, så udgifterne gik til en flybillet til 1.411 kr., lidt internet og minibar og en cola på vej hjem i flyet. Alt i alt 1.703 kr.
– Mipim er relevant, fordi man her er i kontakt med alle de vigtigste internationale investorer. Vi er i hård konkurrence med blandt andet Stockholm og Hamborg, så det er vigtigt at gøre København synlig. Det bringer udenlandske investeringer, arbejdspladser og vækst til byen, sagde daværende overborgmester Frank Jensen i 2018.
På Estate Media udbyder vi en flybillet inklusiv netværk den ene vej til Cannes i forbindelse med Mipim. Hvis man vil arbejde helt fra Københavns Lufthavn med sit netværk og møde nye spændende forbindelser fra ejendomsbranchen allerede i flyet kan man give 3.495 kr. for en billet med Estate Media den ene vej, og så kan man flyve tilbage til København eller Aalborg med en enkelt mellemlanding for mellem 800 og 1.600 kr. Så med denne udvidede og effektive løsning, holder man sig stadig under 5.000 kr.
Men Aalborg Kommune har nok ikke så god tilgang til Momondo eller andre søgemaskiner for deres rejsebureau, der også får et fee for deres ydelse, har ifølge BT fundet billetter til over 9.000 kr. De har også fået daværende Sadolin & Albæk til at arrangere deres møder til 2.000 kr. i timen, og så har de betalt indgangsbilletter til normalpris, mødelokaler til 90.000 kr. og så fremdeles.
Er der noget af det, der kunne være forhandlet og gjort smartere? Det er der helt sikkert. Men er de regninger på vin og mad, som BT fremlægger, og som skaber den største forargelse, eksorbitante. Ikke rigtig. En hovedret til EUR 30 er såmænd ikke dyrt og slet ikke post-corona kan jeg sige med frisk erfaring i bagagen lige hjemkommet fra Cannes og Mipim September.
Et andet kritikpunkt er, at Aalborg kun har holdt danske møder. Det virker også fjollet set udefra, men det behøver ikke være forkert, når borgmesteren siger, at han på Mipim fik taletid med en række folk, som normalt ikke kommer til Aalborg. At sige at de da bare kunne være fløjet til Aalborg og holdt møder, er lettere sagt end gjort. Desuden er det på internationale messer også vigtigt at have tid til at møde alle dem, der ikke kan bookes i forvejen. Spørgsmålet er derfor i højere grad om repræsentanterne fra Aalborg så også gjorde det, og det melder historien ikke noget om.
Der er ud fra bilagene på ingen måde tale om et Brixtofte-agtigt forbrug for politikere og embedsmænds eget vedkommende. Faktisk ikke engang et overforbrug. Og kender man indkvarteringspriserne i Cannes, så er de heller ikke vanvittige. Grand Hotel, hvor de delegerede boede, er heller ikke blandt de mest hippe.
Til gengæld er det åbenlyst, at sagen viser, at det nytter ikke, at man som politiker læner sig tilbage og lader embedsapparatet købe ind i dagsordener, de ikke har indsigt i. Hele miseren i Aalborg lugter langt væk af, at der ikke for alvor er blevet spurgt ind til, hvad der egentlig blev bestilt af de formentlig velmenende ansatte, som aldrig har været i Cannes eller har forudsætninger for at forstå, hvad der koster og hvad der ikke koster.
Og den går bare ikke længere i det offentlige system. Hverken når det gælder Mipim eller nogen som helst andre former for indkøb. Politikere bliver nødt til at bruge deres sunde fornuft og spørge kritisk ind til alle former for indkøb, som de lægger navn og rygte til. Det er vores allesammens penge, man bruger. BTs tabloide tilgang er nem, men den er også vigtig. For ellers bliver man ikke kigget efter i sømmene, og det går ikke, hvis man vil bevare et demokratisk velfungerende samfund med tillid til magthaverne.
At det så lige er Mipim, det går ud over, fordi sydfransk luksus næsten i sig selv beder om at blive misundt er ærgerligt. For Mipim kan noget. Og der er brug for, at de store danske kommuner i fællesskab står sammen om at promovere Danmark på messen. Men det ændrer ikke på det principielle, og det gælder forresten ikke kun for det offentlige system.
Man kommer kun i højere grad fremover til at stå på mål for sine beslutninger med ESG og CSR og mange andre indflydelsesrige og vigtige dagsordener, så du kan lige så godt selv kigge dem efter i sømmene før andre gør det, hvadenten det er samarbejdspartnere, medarbejdere, aktionærer eller andre stakeholdere. God fornøjelse! Det bliver ikke nemt, men uundgåeligt.
Og hvis du endnu ikke har fået læst den, så kan du se, hvorfor netværk er så vigtigt og i særdeleshed den franske messe her i redaktørens blog fra 10. september.
Læs alle udgaver af Redaktørens blog her
