Managing Director Nadim Stub, Proptech Denmark. Foto: Claus Sall/TT Film

Nordic Proptech Awards rykker tættere på Mipim

Det nye, tværnordiske initiativ Nordic Proptech Awards har netop indgået et samarbejde med verdens førende ejendomsmesse, Mipim. Samarbejdet skal sætte nordisk innovation inden for ejendomme på den internationale dagsorden.

Det oplyser Proptech Denmark.

Nordic Proptech Awards er lanceret på tværs af de nordiske proptech-organisationer og skal sætte fokus på og anerkende de bedste nordiske proptech-løsninger lige nu. Awarden er i fællesskab lanceret af Proptech Denmark, Proptech Norway, Proptech Sweden og Proptech Finland.

Nu er initiativet gået sammen med Mipim om i fællesskab at udbrede kendskabet til løsninger, der netop nu indtager branchen – særligt i Norden.

– Vi er stolte af at kunne lancere dette helt nye samarbejde med Nordic Proptech Awards. Ved at gå sammen om sourcing og promovering af de nordiske proptech-startups ønsker vi at give dem de bedste muligheder for at udvikle meningsfulde løsninger til ejendomsbranchen takket være et omfattende lokalt og internationalt netværk af ejendomsbranchens beslutningstagere, siger Nicolas Kozubek, Director for Propel by Mipim, Mipims techben.

’Norden er banebrydende’
Samarbejdet skal ’sætte innovation i ejendom på agendaen ved helt konkret at showcase nye løsninger for branchen. Det skal både skabe værdi for den enkelte startup, men også branchen generelt ved at skabe større dealflow, flere samarbejder på tværs af værdikæde og landegrænser samt flere risikovillige investeringer ind i innovation’.

– Vi ser frem til dette strategisk samarbejde om at synliggøre spændende nordiske startups på en platform som Mipim. Deres Propel-initiativ har modnet på innovation og techdelen de senere år, og vi byder deres voksende fokus på innovation i social og miljømæssig bæredygtighed, øget beboer- og brugeroplevelser samt deres skub på digitalisering i branchen generelt velkommen. Norden er banebrydende på alle disse områder, og vi er superglade for at kunne gå sammen med Mipim om at sætte fokus på de spændende nordiske initiativer på den globale scene, siger adm. direktør Nadim Stub, Proptech Denmark.

De vindende startups får mulighed for at showcase – vise – deres virksomhed på Mipim 2022 i Cannes foruden at blive hædret af det nordiske proptech-system i København under Proptech Denmarks årlige proptechevent inden da.

 

Fakta: Nordic Proptech Awards

Nordic Proptech Awards er et nyt initiativ lanceret på tværs af de nordiske proptech-organisationer, der skal sætte fokus på og anerkende de bedste nordiske proptech-løsninger netop nu. Der uddeles awards inden for fem kategorier: Sustainable & Healthy Buildings, Space-as-a-service, Real Estate Fintech, Contech og Propterty Management

Vinderne annonceres i København under Proptech Denmarks årlige proptech-event i 2022

Fakta: Propel by Mipip

Propel by Mipim samler ejendomsbranchens beslutningstagere fra alle sektorer for at forbinde dem med de mest innovative startup og teknologivirksomheder. Under Mipim 2022 vil Propel lede drøftelserne om innovation i det byggede miljø. Med Propel Station vil Propel ‘udforske de mest innovative løsninger og praksisser, der er designet til at øge værdien af ejendomsaktiver samt et dedikeret program af konference-sessions og casestudier‘

Læs alle artikler om proptech her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder