Parken med de fire kontortårne i hjørnerne af fodboldstadionet ligger på Per Henrik Lings Allé 2 på Østerbro. Foto: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Parken opgiver at sælge stadion og de fire kontortårne

I januar sidste år meddelte Parken Sport & Entertainment, at man gik på jagt efter en køber til ejendommen Parken, som både omfatter stadion og de fire kontortårne i hjørnerne.

Siden da har der været flere følere ude fra blandt andet pensionsselskaberne PFA og AP, og Dansk Boldspil-Union, der afvikler landskampe på stadion, meldte sig også på banen. Der er dog ikke kommet nogen aftale ud af det, og fredag meddeler Parken, at man lukker ned for salgsbestræbelserne.

– På baggrund af den gennemførte afsøgning af salgsmulighederne vurderer bestyrelsen, at det ikke under de gældende vilkår på den finansielle markeder er økonomisk attraktivt at gennemføre et salg af Parken stadion og de fire kontortårne. Bestyrelsen har derfor i dagbesluttet at afslutte afsøgningen af mulighederne for et muligt salg, hedder det i en fondsbørsmeddelelse.

I den står der også, at ejendommen vil blive udskilt i et selvstændigt datterselskab.

I forbindelse med meddelelsen om, at man var gået på jagt efter ne køber vurderer Colliers, der skulle formidle salget, at stadion inklusive de fire kontortårne ville koste over 2 milliarder kr. Med i beløbet var også medregnet omkostninger til en renovering og udbygning af Parken, så tilskuerkapaciteten ville blive øget fra 38.000 til 50.000.

Læs mere i Pensionskasser ser interessant investeringscase i muligt Parken-opkøb

Læs mere i Colliers skal hjælpe Parken-selskab med at sælge alle ejendomme for milliardbeløb

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder