torsdag 08. september 2022 07:20
Ny erhvervspartner i EDC Poul Erik Bech
Sune Møllevang er 1. september optaget som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle. Han er født og opvokset i Vejle og kommer fra en stilling som seniorerhvervsrådgiver i Nykredit i Kolding. Han har baggrund i finanssektoren og har tidligere arbejdet i Vejle for Handelsbanken og Nordea.
– Jeg har i længere tid tænkt over, at det kunne være spændende at arbejde som erhvervsmægler, så da muligheden bød sig, slog jeg til med det samme. Jeg kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver i Nykredit i Kolding, hvor jeg har administreret min egen portefølje af erhvervskunder og stået for rådgivning om erhvervsejendomme, så området er bestemt ikke nyt for mig. Det er selvfølgelig en ny branche, men jeg ser også mange ligheder, hvor jeg kan bruge min erfaring fra finanssektoren og udvikle og pleje eksisterende kunder, bruge mit store netværk og arbejde med opsøgende salg, siger 38-årige Sune Møllevang.
Bestyrelsesformand, medejer og stifter Poul Erik Bech, EDC Poul Erik Bech-koncernen, er selvsagt tilfreds med ny partner i Vejle.
– Vi er meget glade for, at Sune Møllevang indtræder som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle. Han kommer med en solid baggrund fra finanssektoren som erhvervsrådgiver. Han har et bredt netværk, stærkt lokalkendskab og erfaringer fra den finansielle sektor i Nykredit, Handelsbanken og Nordea og har stor erfaring med erhvervsejendomme. Sammen med vores nuværende partner, Arne Kristensen, står vi særdeles stærkt til at vækste vores erhvervscenter i Vejle yderligere. Så vi glæder os til at fortsætte med at realisere det store potentiale i Vejle, siger Poul Erik Bech.
EDC Poul Erik Bech består af 75 boligbutikker, 19 erhvervscentre og 650 medarbejdere.
Læs også EDC Poul Erik Bech lander overskud på godt 150 millioner kr. – erhverv trækker op
Læs også Stor optur for næsten alle erhvervsmæglere efter coronaår
Læs alle navnenyheder her