De 7 jurymedlemmer til Magthaverne 2022 – øverst fra venstre: Mette Seifert, Martin Vang Hansen, Rikke Hoffensetz Andresen og Nicholas Thurø. Nederst fra venstre: Jan Bruus Sørensen, Trine Wagner og Tony Christrup

Magthaverne 2022: Årets jury på plads

Den mest magtfulde liste i den danske ejendomsbranche er netop offentliggjort: Magthaverne 2022 er en realitet. Og på redaktionen er vi allerede begyndt at få reaktioner. Nogle er skuffede over ikke at være på. Andre forsøger nu at se, hvor langt op på listen de kan komme ved at få folk til at stemme. Det kan man gøre her.

Listen med de 50 navne er udvalgt af 7 jurymedlemmer. For at sikre maksimal uafhængighed har de 7 jurymedlemmer indtil i dag været anonyme og har altså heller ikke kendt hinandens identitet. Men nu kan vi afsløre, hvem de 7 profiler fra branchen, der i 2022 har peget på branchens mest magtfulde, er.

Magthaverne blev til i 2020, hvor vi på Estate Media for første gang afdækkede, hvem det egentlig er, der ses som magthaverne i den danske ejendomsbranche? Hvem er det, der har indflydelse på, hvordan branchen udvikler sig, og hvem er det, der tager de beslutninger, der sætter branchens retning?

Vi udvalgte 7 jurymedlemmer bestående af beslutningstagere fra den danske ejendomsbranche ud fra en række kriterier om bredde og sammensætning, og det samme har vi gjort i 2022.

Kriterierne har været de samme, selvom navnene er nye for at sikre uafhængighed. Vi har valgt profiler, der generelt må forventes at have en bred berøringsflade med branchen. Samtidig har vi forsøgt at sikre følgende var inkluderet: Ansatte og ejerledere, beslutningstagere med international erfaring og perspektivering, en nogenlunde lige fordeling af kvinder og mænd samt ikke mindst en segmentmæssig variation og repræsentation af forskellige brancher i ejendomsbranchen.

De 7 profiler repræsenterer således investorer, asset management, arkitekter og ingeniører, erhvervsmæglere, advokater og byudvikling/projektudvikling. Desuden har flere af dem en bred erfaring fra branchen eller er involveret i organisationer, foreninger, netværk eller lignende. 3 ud af de 7 er – hvilket må tilskrives en tilfældighed – i lighed med 2021 endt med at være en del af den endelige liste.

De 7 jurymedlemmer har alle valgt 20 navne, som de anser for mest magtfulde i branchen. Herefter er der sorteret for dubletter og jurymedlemmerne har herefter givet point fra 1-7 til den rensede liste. Herefter er de 50 med flest point blevet til Magthaverne 2022. Men hvem er mest magtfuld? Det er op til læserne at vurdere. Stem her.

De 7 jurymedlemmer:

  • Jan Bruus Sørensen, bestyrelsesformand og stifter, AI
  • Martin Vang Hansen, adm. direktør, ATP Ejendomme
  • Mette Seifert, CIO, Deas Group
  • Nicholas Thurø, Managing Partner, Cushman & Wakefield RED
  • Rikke Hoffensetz Andresen, partner og bestyrelsesmedlem, Poul Schmith/Kammeradvokaten
  • Tony Christrup, direktør, AG Gruppen
  • Trine Wagner, adm. direktør, Wagner Ejendomme

Du kan se hele listen over de 50 mest magtfulde og være med til at stemme om placeringerne – se mere på estatemedia.dk/magthaverne

Læs også hele artiklen og se meget mere blandt andet, hvem de 20 helt nye profiler på listen er i Estate Magasin, som du kan læse online her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder