mandag 11. april 2022 22:32
Nordisk Puls: Stordalen ind i boliger og 18 kommende svenske magthavere
Velkommen til Nordisk Puls – en del af Estate Medias univers af nyheder. Nordisk Puls bringer et overblik over de vigtigste nyheder i den forløbne måned i de nordiske lande udvalgt af chefredaktørerne på Estate Media i Norge og Danmark og på Fastighetsnytt i Sverige, der sammen med den danske redaktion giver et bud på ’talk of the town’ i ejendomsbranchen.
Her er månedens vigtigste nyheder fra redaktionen i Sverige og det svenske ejendomsmarked:
Mest læste på svenske fastighetsnytt.se i marts?
I forbindelse med kvindernes internationale kvindedag publicerede Fastighetsnytt en præsentation af 18 fremtidige beslutningstagere i ejendomsbranchen.
Se listen her: 18 unge talenter – her er fremtidens kvindelige magthavere i ejendomsbranchen
Månedens citat på fastighetsnytt.se?
– Vi skal ikke ødelægge vores nøgletal i takt med, at vi vokser, siger CFO Per-Axel Sundström på en kapitalmarkedsdag, hvor det svenske ejendomsselskabs fremtidige strategi afslørede, at selskabet – i modsætning til de fleste – nu konverterer boligejendomme til kontorer.
Oscars hemmelige tilgang, som skal finansiere vækstrejsen – går mod strømmen
Største samtaleemne i den norske ejendomsbranche i marts?
Den svenske ejendomsinvestor Roger Akelius søsatte en massiv indsamling til Ukraine. 1,7 milliarder kr. blev det til slut, da Akelius Foundation fordoblede bidragene i marts måned.
– Jeg har aldrig set sådan en respons tidligere. Vores markedsføring via aviser, radio, sociale medier og mine personlige kontakter lader til at have fungeret, sagde Roger Akelius til Dagens Industri.
Udtalelsen kom i forlængelse af, at Ukraines præsident talte til den svenske Riksdagen som en af de første udenlandske regeringer, siden krigen brød ud.
– Mit ønske er, at svenske virksomheder, svenske arkitekter, den svenske stat og det svenske folk skal deltage i dette. Ukraine var et smukt land, og det kommer til at blive et stort land igen. Vi vil genopbygge det, for indbyggernes skyld, for vores lands udviklings skyld og for Europas skyld, sagde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i sin tale.
Læs Zelenskyj indbyder til at hjælpe med genopbygningen
Her er månedens vigtigste nyheder fra redaktionen i Norge og det norske ejendomsmarked:
Mest læste på norske estatenyheter.no i marts?
Tidligere ledelse i udviklingsselskabet Solon går sammen med hotelkongen Petter Stordalen og investor Ketil Skorstad går sammen om ny satsning i boligmarkedet.
– Det er fantastisk at kunne bygge et selskab op fra bunden, siger Tom André Svenning-Gultvedt, der har fået Petter Stordalen og Ketil Skorstad med på sin nye boligsatsning.
Læs meget mere om det nye selskab her
Største samtaleemne i den norske ejendomsbranche i marts?
Hvem er landets bedste ejendomsadvokater. Helt frisk kåring viser, hvor det kan være fornuftigt at søge juridisk hjælp i det norske marked.
Læs om de bedste ejendomsadvokater i Norge her
Månedens citat på estatenyheter.no?
– Vi skal have vendt skuden!
Byrådssekretær Rasmus Reinvang er ikke tilfreds med sagsbehandlingstiden hos planlægningsmyndighederne. Ligesom i Danmark slås det offentlige med lange tilbagemeldinger. Få et bud på, hvad nordmændene foreslår, der kan gøres.
Læs mere her
Her er månedens vigtigste nyheder fra redaktionen i Danmark og det danske ejendomsmarked:
Mest læste på danske estatemedia.dk i marts måned?
Nrep topper Estate Medias liste over Danmarks 100 største ejendomsbesiddere.
Se de største her ejendomsbesiddere i Danmark her
Månedens citat på estatemedia.dk
– Krigen i Ukraine berører os dybt. Vi fordømmer fortsat den russiske invasion, som har ført til så mange tab af menneskeliv, ødelæggelser og menneskelig tragedie, siger adm. direktør i Danmarks største entreprenørvirksomhed, Jesper Kristian Jacobsen, om hvorfor selskabet har besluttet at forlade Rusland.
Læs Danmarks største entreprenør forlader Rusland
Største samtaleemne i den norske ejendomsbranche i marts?
Der er masser af kapital i markedet. Men investorerne taler mere og mere om, hvor de skal finde aktiverne. En af dem, der gerne vil investere mere i Danmark er Savills Investment Management
Læs Vi vil gerne fordoble vores aktiver de næste 3-5 år
Læs alle udgaver af Nordisk Puls her