Det knap 11.000 kvm store boligprojekt Smedegaarden på Sydvestvej i Glostrup består af 133 lejelejligheder. Illustration: Sweco Architects

Koncenton køber 11.000 kvm stort boligprojekt i Glostrup af KPC

Det Aarhus-baserede investeringsselskab Koncenton, der udbyder boligejendomme i investeringsprojekter via fonde, som privatinvestorer kan investere i, og den familieejede entreprenør- og udviklingskoncern KPC med hovedsæde i Herning sluttede 2021 af med endnu en handel – denne gang var det boligprojektet Smedegaarden på Sydvestvej i Glostrup.

Det oplyser parterne tirsdag uden at komme ind på transaktionssummen.

Projektet, som bliver bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld og er tegnet af Sweco Architects, består af 133 lejelejligheder fordelt på 10.876 kvm og med tilhørende parkeringskælder. Boligerne opføres som en karrébebyggelse og to punkthuse i op til 5 etager og deler et grønt område.

Femte handel mellem parterne på få år
Boligprojektet i Glostrup markerer den femte handel mellem parterne i løbet af få år. KPC og Koncenton indgik i 2021 aftaler om et lignende boligprojekter i Frederikssund og i Risskov ved Aarhus, hvor 167 boliger står klar i løbet af 2022.

– Koncenton har etableret sig som en af de helt store spillere på det professionelle ejendomsmarked i Danmark. De har store krav til både processen og produktet, så vi er naturligvis stolte af, at Koncenton endnu engang viser os tillid som samarbejdspartner, siger adm. direktør Jesper Jørgensen, KPC Ejendomsudvikling, i en meddelelse.

Hos Koncenton ser man frem til at styrke samarbejdet med KPC.

– Vi er glade for at udvide vores i forvejen gode samarbejde med KPC med endnu et spændende projekt. Vi værdsætter samarbejdet og ser frem til at styrke det i de kommende år, siger ejendomsdirektør og partner Anders Bangsgaard, Koncenton.

Handel uden om traditionelle salgskanaler
Købet af grunden i Glostrup er kommet i stand uden om de traditionelle salgskanaler. Ejendommen, hvor der tidligere har været produktion af blandt andet brandbiler, har været familieejet i flere generationer, og der var flere interesserede købere, der bød sig til. Ifølge Jesper Jørgensen havde man en god relation til sælgeren, men det etablerede samarbejde med Koncenton spillede også en væsentlig rolle.

– Vi kunne vise sælger en solid track record med Koncenton, som var med til at skabe komfort om, at vi var den rigtige køberkonstellation, siger han.

Tidsplan
Første spadestik på byggeriet forventes omkring sommerferien, og første etape af projektet forventes klart til indflytning medio 2024, oplyser KPC. Byggeriet opføres, ligesom de øvrige af parternes fælles projekter, af den Aarhus-baserede totalentreprenør Raundahl & Moesby.

Koncenton og KPC er i dialog om nye muligheder og håber at udbygge samarbejdet her i 2022.

I april 2021 meddelte KPC, at entreprenør- og udviklingskoncernen sammen med en partner vil bygge 30.000 kvm nyt byområde på Københavns Vestegn.

Læs mere i KPC og partner vil bygge 30.000 kvm nyt byområde på Vestegnen

Læs også KPC udnævner fire nye adm. direktører

 

Fakta: Boligprojektet i Glostrup

– Boligprojektet Smedegaarden på Sydvestvej i Glostrup

– Areal: 10.876 kvm

– Antal boliger: 133

– Køber: Koncenton

– Sælger: KPC

– Arkitekt: Sweco Architects

– Totalentreprenør: Raundahl & Moesby

 

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder