Danica Ejendomme køber den kommende 18.791 kvm store kontorejendom på Europa Plads 6-8/Mindegade 8-10 centralt i Aarhus. Illustration: Danica

Danica køber aarhusiansk kontorprojekt for 750 millioner kr.

Danica Ejendomme køber den kommende 18.791 kvm store kontorejendom på Europa Plads centralt i Aarhus, oplyser pensionsselskabet, der er blandt Danmarks største ejendomsinvestorer.

Transaktionssummen beløber sig til 750 millioner kr. for ejendommen, som forventes færdigopført i 2023.

Sælger er Europa Plads ApS, som er ejet af de to private investorer Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen.

CBRE har formidlet salget.

– Vi er meget tilfredse med investeringen på en meget attraktiv placering midt i Aarhus. Og vi er naturligvis glade for, at så stor en del af kontorarealerne allerede er lejet ud inden byggeriet for alvor er gået i gang. Det styrker vores tro på, at det her kommer til at give gode afkast til Danicas mange pensionskunder, siger adm. direktør Michael Nielsen, Danica Ejendomme.

Nykredit, Poul Schmith/Kammeradvokaten og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører har meldt sig som lejere i ejendommen, som bliver med 8 etager. 62 procent af ejendommen er på nuværende tidspunkt lejet ud.

Læs også Grønt lys til halveret højhus i Aarhus

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Illustration: Danica

Mere i Aarhus
Danica har i forvejen 2,5 milliarder kr. investeret i erhvervs- og boligejendomme i den jyske hovedstad, og ifølge Michael Nielsen vil selskabet gerne investere yderligere i Aarhus:

– Aarhus er en spændende by i en rivende økonomisk udvikling, som gør, at mange gerne vil have kontorer og drive virksomhed i byen. Vi glæder os med det her byggeri at bidrage til, at Aarhus nu bliver endnu mere attraktiv for virksomheder og deres medarbejdere.

– Aarhus er en by, som mange søger til enten på grund af studier eller arbejde, så det er et attraktivt sted at investere i ejendomme med god mulighed for lav tomgang og dermed gode afkast til vores pensionskunder, siger Michael Nielsen.

Ejendommen bliver opført efter bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

Danica Ejendomme, der er en del af Danica Pension, ejer ejendomme for cirka 35 milliarder kr.

 

Fakta: Europa Plads

– Europa Plads-kontorbyggeriet bliver på 19.000 kvm

– 8 etager. 1.-7. sal kontor. I stueetagen skal der være fælles kantine- og mødefaciliteter samt publikumsorienteret erhverv

– Investeringen er på 750 millioner kr.

– byggeriet forventes at stå færdigt i 2023.

– 100 p-pladser

– Ambitionen er DGNB Guld-certificering af byggeriet

– Projektet opføres af entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby, som også opførte det nye Danske Bank domicil i Aarhus

– Sælgerne er Europa Plads ApS, som er ejet af de to private investorer Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen

 

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder