Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

Nu skrumper Corona-efterslæb: – Tiden er så småt inde til at se fremad

Det er ikke længe siden, at de danske butikker og kontorer satte en trist rekord. Deres restancer – altså andelen af ubetalt husleje – nåede efter endnu en nedlukning nemlig deres toppunkt. Men nye tal viser, at restancerne nu er begyndt at falde.

Den seneste måned er de faldet med 1,6 milliard kr., og med det skylder de danske butikker, kontorer og andre lejere nu 2,9 milliarder kr. i leje. Da restancerne toppede, var de oppe på 4,5 milliarder kr.

– Det er stadig et højt beløb, men det går den rette vej. Der er ingen tvivl om, at genåbningen spiller en hovedrolle i det. Mere normale tilstande er nødvendige, så de erhvervsdrivende kan køre deres virksomheder efter de gængse spilleregler og ikke er afhængige af særaftaler, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark.

– Tiden er så småt inde til at se fremad. Det er samarbejdet og villigheden til dialog, der har holdt så mange lejere oven vande i coronakrisen. Det konstruktive samarbejde kan nu danne grobund for fx at finde løsninger på, hvordan vi får pustet liv i centrum af de byer, der ellers har haft udfordringer over de seneste mange år.

Butikker har de største udfordringer 
Det er fortsat butikkerne, der har de største udfordringer med at betale deres husleje. De udgør således 70 procent af de samlede restancer – eller 2 milliarder kr. De er dermed faldet med 800 millioner kr. siden den seneste opgørelse, men niveauet er stadig højt.

– Butikkerne, og særligt dem i centrene, har været hårdt ramt af nedlukninger. De har været dybt afhængige af støtte fra deres udlejere, og den har de også fået. Men det er en midlertidig situation, så vi skal vende tilbage til normale tilfælde, hvor begge parter har mulighed for at overholde deres gensidige forpligtelser, siger Jannick Nytoft.

Restancerne for kontor er også faldet markant med 700 millioner kr. Dermed er de nu nede på 600 millioner kr. og udgør 20 procent af de samlede restancer.

Det er ikke kun butikker og kontorer, men også boliger og andet erhverv. Men butik og kontor udgør selvfølgelig langt den største del.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder