Illustration: KLP

Corona presser også kontorsektor med stigende restancer

En helt ny undersøgelse fra Ejendomdanmark viser stigende restancer for kontorsektoren, der ellers tidligere har ligget mere stabilt. Det kan være et spædt tegn på, at det ikke længere kun er de helt nedlukkede områder som butikkerne, der kan mærke effekten af coronakrisen, vurderer ejendomsbranchens erhvervsorganisation.

– På rekordtid lærte alle at bruge Teams, Meet og Zoom, så der har været en utrolig omstillingsparathed på alle niveauer i organisationerne. Det har selvfølgelig været nødvendigt for at få arbejdet til at glide, men det sætter også turbo på en tendens, hvor kontoret i fremtiden skal kunne noget andet end i dag, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

Ringerum, pladskrav og fleksibilitet
For med de mange onlinemøder, som sandsynligvis er kommet for at blive, bliver der behov for flere små ringerum på kontorerne. Det er dog ikke givet, at alle virksomheder vil nedskalere på pladsen til medarbejderne, selvom flere i fremtiden vil arbejde hjemmefra. Tendensen går på samme tid nemlig i to retninger.

– På den ene side er der nogen steder ikke behov for samme antal pladser, når der ikke er fuld bemanding på kontoret. På den anden side er der også kontorer, hvor man har siddet meget tæt. Så mens nogle virksomheder overvejer, om der skal sløjfes pladser, skal andre se på kvaliteten af deres faciliteter. Det seneste år har alle lært vigtigheden af afstand, og det gælder også på arbejdspladsen, siger Jannick Nytoft.

Kontorsektorens restancer var i januar oppe på 1,2 milliard kr. Det er et markant lavere niveau end butikssektorens niveau på 2,1 milliarder kr., men det højeste niveau for kontorer siden foråret 2020.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder