Fredagsbar med Estate 12. februar. Fra venstre: Chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, partner og erhvervsmægler Peter Lassen, Colliers, og indehaver Anne Crone, Danbolig-kæden i København

Se eller gense femte udgave af ’Fredagsbar med Estate’

Artiklen er opdateret, da den femte udgave af ’Fredagsbar med Estate’ nu har været afholdt.

Se eller gense live-udsendelsen med Peter Lassen og Anne Crone – og alle fredagsbarer her

Fredag den 12. februar blev denne seneste udgave af ’Fredagsbar med Estate’ sendt, hvor chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, som altid har to nye gæster i studiet, der drøfter stort og småt fra ugen, der gik med et godt glas vin.

Hør, hvordan to fremtrædende mæglere ser markedet og kommenterer både den bagudrettede udvikling og diskuterer fremtidens forandringer og udfordringer i mæglerbranchen.

To nye gæster
De to gæster i studiet er partner og erhvervsmægler Peter Lassen, Colliers, og indehaver Anne Crone, Danbolig-kæden i København.

Peter Lassen er især kendt som en yderst energisk transaktions- og udlejningsmægler, men også initiativtager til blandt andet priser, der hylder unge talenter, og som succesfuld sælger af skæve ejendomme som kirker og fængsler.

Anne Crone er måske nok mest kendt fra DR-programmet ’Hammerslag’, men hun har nu i halvandet år været indehaver af Danbolig-kæden i København, som hun overtog efter en årrække som ejer af seks Home-butikker.

Fredagsbar med Estate kan som altid følges med et godt glas vin enten live fredag eftermiddag kl. 15 eller on demand bagefter.

Den virtuelle fredagsbar kører foreløbig i alt syv fredage live fra studiet i Amaliegade i København. Du kan via dette link se alle tidligere og – ikke mindst – den nye udsendelse.

Se eller gense de øvrige fredagsbarer 
I fredagsbaren 5. februar var gæsterne projektudvikler og stifter af Generous Development Anette Krarup og adm. direktør i Bostad, William Kanta.

Fredagen før var bestyrelsesformand, medejer og medstifter Bjarne Jensen, Cushman & Wakefield RED, gæst i studiet sammen med Karen Mosbech, adm. direktør – lidt endnu – i Freja Ejendomme.

I Fredagsbar med Estate 22. januar havde vi besøg af Flemming Engelhardt, adm. direktør i Topdanmark Ejendomme, og Mia Scheel, projektchef i Rum Arkitekter.

I den første fredagsbar – 15. januar – var adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, og vicedirektør i Realkredit Danmark med ansvar for alle ejendomsbranchens storkunder, Bjarne Jørgensen, gæster.

Se alle gense alle fredagsbarer her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder