Derfor foretrækker investorer i stigende grad Sverige

Investorernes interesse for at investere i danske ejendomme er kølnet de seneste år i modsætning til investeringslysten i svenske og norske ejendomme. Tilbage i 2017 blev 26 procent af de nordiske transaktioner gennemført på det danske marked, mens andelen nu er faldet til 17 procent, viser ny opgørelse fra Newsec. I samme periode er Sveriges andel steget fra 33 til 48 procent, mens udviklingen i Norge har været flad.

Forklaringen på den danske halvering af transaktionsvolumenen på få år er ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, blandt andet, at politikerne med det stærkt omdiskuterede boligindgreb har skabt usikkerhed om Danmark som et sikkert investeringsland.

– Ejendomsbranchen bliver brugt som en utømmelig kilde for finansiering, og det ændrer grundlæggende på spillereglerne for markedet. Både det såkaldte Blackstone-indgreb og senest den nye lagerskat har store konsekvenser for blandt andet arbejdspladser. Det skaber usikkerhed om markedet, og det er investorerne selvfølgelig meget opmærksomme på, siger Jannick Nytoft i en meddelelse.

Fra 90 milliarder kr. til 45-50 milliarder kr.
Jannick Nytoft bakkes op af adm. direktør og seniorpartner Morten Jensen, Newsec Advisory.

– De seneste år har vi kunnet mærke, at der er kommet større politisk usikkerhed om Danmark i forhold til øvrige nordiske lande, og det skyldes blandt andet Blackstone-indgrebet og ny aftale om lagerskat og usikkerhed om ejendomsskatterne. Investorer skal være sikre på, at deres forretning ikke forsvinder alt efter, hvordan de politiske vinde blæser, siger Morten Jensen.

Den danske transaktionsvolumen landede i 2017 på omkring 90 milliarder kr. ifølge Newsec, mens den i 2020 forventes at falde til 45-50 milliarder kr.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder