Morten Østrup Møller. Foto: Ejendomdanmark

Ejendomdanmark mister juridisk direktør – skal være chef for Property Asset Management i pensionskasse

Brancheforeningen Ejendomdanmark skal på jagt efter en efterfølger for juridisk direktør Morten Østrup Møller, som skifter til pensionsselskabet P+, hvor han skal være Head of Property Asset Management.

– Jeg har haft en rigtig spændende tid i Ejendomdanmark, hvor vi blandt andet har formået at tage et stort skridt i forhold til at blive en mere moderne erhvervsorganisation. Det er med et vist vemod, at jeg forlader min post som juridisk direktør, men stillingen i P+ var så spændende et tilbud, at jeg ikke kunne sige nej, siger Morten Østrup Møller.

Ejendomdanmarks bestyrelsesformand, Henrik Dahl Jeppesen, takker Morten Østrup Møller for indsatsen:

– På egne og bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Morten Østrup Møller for et stort arbejde – både på de indre og ydre linjer for ejendomsbranchen. Han efterlader fagligt og ledelsesmæssigt nogle store aftryk, som sætter barren højt for den næste juridiske direktør. Samtidig er jeg glad for, at han bliver i ejendomsbranchen, og i en flot ny stilling.

Morten Østrup Møller skiftede til Ejendomdanmark i marts 2017 efter knap 10 år i Deas.

P+ er pensionskasse for akademikere og er tæt på 100.000 medlemmer, der ejer P+ med tilsammen 125 milliarder kr. Det gør P+ til et af Danmarks 10 største pensionsselskaber, oplyser selskabet.

CV – Morten Østrup Møller

Kilde og grafik: Morten Østrup Møllers Linkedin-profil

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder