Ikea Planning Studio-showroombutikken på 500 kvm på Vesterbrogade 65 på Vesterbro i København. Foto: Google Maps

Ikea åbner i Vejle

Til november åbner Ikea en Ikea Planning Studio-butik på 153 kvm i Vejle.

Her venter der kunderne rådgivning og vejledning om skræddersyede løsninger til hjemmet. Den nye butik får især fokus på køkken- og garderobeløsninger.

Placeringen bliver i shoppingcentret Bryggen for enden af gågaden i Vejle. Om valget af Vejle som næste destination forklarer Anders Lyhne Nordtorp, Expansion Manager i Ikea Danmark:

– Med etableringen af det nye Ikea Planning Studio placerer vi os ikke bare i hjertet af Vejle, men også i Trekantområdet. Det betyder, at vi kommer tættere på kunderne i en stor region, som i dag kører til enten Odense eller Aarhus for at komme i Ikea.

Planning studio-konceptet er kendt fra Vesterbro i København, hvor det første af sin slags åbnede i 2019, inden en afdeling åbnede i Esbjerg i juli i år.

Ikea Planning Studio-butikken i Vejle bliver den første Ikea-forretning i landet i et shoppingcenter.

 

Fakta: Ikea Planning Studio-butikken i Vejle

– Adresse: Bryggen, Søndertorv 2, Vejle
– Størrelse: 153 kvm
– Fokus: Inspiration, rådgivning, planlægning og køb af køkken- og soveværelsesløsninger
– Cash and carry-sortiment: Cirka 75 produkter
– Ikea har to eksisterende planning studios på Vesterbro i København og i Esbjerg

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder