Fra venstre: Peter Holm Lauridsen, Allan Andersen Christensen, Nadim Stub og Rikke Lykke. Foto: Deas

Nadim Stub og to andre nye profiler skal gøre Deas bedst på det digitale område

Deas Gruppens adm. direktør, Rikke Lykke, tager sit næste strategiske træk, fordi hun vil øge Deas’ fokus på det digitale område via digital innovation.

Som led i oprustningen har Rikke Lykke, der tiltrådte 1. august, etableret en ny digital enhed i Deas Gruppen og præsenterer nu tre nye profiler.

Nadim Stub tiltræder som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships den 1. januar 2022. Allan Andersen Christensen tiltrådte den 1. november som Group Vice President i teamet Analytics & Automation, og Peter Holm Lauridsen er tiltrådt som Senior Automation Manager.

– Vi vil være de bedste – også på det digitale område – og vi vil udfordre status quo og løfte Deas via digital innovation. Nu har vi sat det bedste hold med de helt rigtige profiler, der kan realisere de mange digitale muligheder og ikke mindst skabe digitale koncepter, der understøtter vores investorer, siger Rikke Lykke i en meddelelse.

Den nye digitale enhed skal arbejde med digitale potentialer og produkter, herunder automation og data.

– Det ultimative mål er at forbedre serviceringen og rådgivningen af vores investorer og lejere. Ved at minimere vores manuelle, administrative processer via automation frigiver vi ressourcer blandt vores medarbejdere, så vi kan give endnu bedre service og rådgivning, siger Rikke Lykke.

’En guldgrube af data’
Med ansvaret for over 2.600 ejendomme har Deas en omfattende database med historisk viden om ejendomme og deres drift i hele landet. Den digitale enhed skal arbejde fokuseret med at transformere Deas’ data til ny viden.

– Vi har i vores systemer adgang til en guldgrube af data og informationer, der skal bringes endnu mere i spil, så vi skaber ny viden og sikrer transparens over for investorer og lejere. Det kommer til at gøre en reel forskel i rådgivningen af vores kunder, men også i forhold til vores samfundsmæssige ansvar, siger Rikke Lykke.

Nadim Stub skifter fra Proptech Denmark
Nadim Stub tiltræder – som nævnt – den 1. januar 2022 som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships. Han har de seneste to et halvt år været adm. direktør i interesseorganisationen Proptech Denmark. Nadim Stub skal tilføre forretningsmæssig og produktindsigt i forhold til at skabe innovation med nye teknologier og digitale koncepter.

– Ejendomme skal i højere grad understøtte måden, vi lever på, og ikke blot rammerne for vores liv – også digitalt. Den hastige digitale adoption skaber meget højere krav til ejendommens værditilbud som for eksempel øget personificering og kundeoplevelser, øget fleksibilitet og produktivitet, og dermed også højere lønsomhed, alt imens digitaliseringen skaber ambitiøse tiltag for den grønne omstilling.

– Disse tendenser kræver, at Deas tænker i nye produkter og innovative servicemodeller, der vil flytte markant på den eksisterende forretningsmodel for besiddelse og drift af ejendomme. Kort sagt så forventer vi at udvikle spændende koncepter, der tilgodeser både beboere, investorer og samarbejdspartnere, siger kommende Group Vice President Nadim Stub.

Læs mere i Nadim Stub stopper som adm. direktør i Proptech Denmark

Ny Group Vice President og Senior Automation Manager
Allan Andersen Christensen og Peter Holm Lauridsen kommer med stor viden og erfaring med automation, analytics og BI, som kan understøtte Deas’ arbejde og processer.

Group Vice President Allan Andersen Christensen har erfaring med at arbejde med forandringsprocesser i virksomheder i krydsfeltet mellem forretning, it og data. Han har senest været Business Practice Partner i it-virksomheden DXC Technology.

Senior Automation Manager Peter Holm Lauridsen kommer fra en stilling som Senior Digital Transformation Consultant, også i DXC Technology. Han har blandt andet indsigt i at adoptere Robotic Process Automation (RPA) og analytiske teknologier i virksomheder.

Overskud faldt med 32 procent i 2020
Deas Gruppen, som består af Deas A/S og Deas Asset Management A/S, ejes af den London-baserede kapitalfond Montagu Private Equity. Deas Gruppens resultat før skat endte i 2020 på 41 millioner kr. mod 60,3 millioner kr. i 2019 – et fald på 32 procent.

Læs mere i Deas Gruppens top står stille – bunden dykker markant

Ny CEO og CIO
I slutningen af juli meddelte Deas Gruppen, at adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen stoppede, og at stillingen 1. august ville blive overtaget af Rikke Lykke, der er tidligere European Head of Asset Management i den tyske kapitalforvalter Patrizia. I september tiltrådte Mette Seifert som CIO, investeringsdirektør, i Deas.

Læs mere i Rikke Lykke bliver ny CEO Deas

Læs også Rikke Lykke: Deas har mange muligheder for at udvikle sig

Læs stort interview med Rikke Lykke i Estate Magasin nr. 4/2021 her

 

Fakta: Deas Gruppen

– Deas Gruppen, som består af Deas A/S og Deas Asset Management A/S, leverer alle typer af ydelser inden for ejendomsforvaltning, herunder Fund Management, Investment Management, Asset Management, ejendomsadministration, udlejning, byggeteknisk rådgivning, Facility Management og offentlig-private partnerskaber

– Deas’ samlede portefølje under forvaltning omfatter mere end 2.600 ejendomme i alle markedssegmenter med et samlet areal på over 11 millioner kvm og en AuM på over 34 milliarder euro – over 253 milliarder kr. – i Norden

– Deas Gruppen ejes af den London-baserede kapitalfond Montagu Private Equity

 

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder