fredag 21. maj 2021 11:37
Dinosaurernes tid er forbi
Forleden drak jeg kaffe med gode venner i beslutningstagerpositioner, der fra nu skal møde fysisk 5 dage om ugen på arbejdspladsen, for deres nærmeste chef “kan godt lide at have sine folk omkring sig”. Den samme underliggende tankegang hørte jeg forleden formuleret som, at “alle arbejder hjemme, så jeg ved jo ikke, om de laver noget”.
Det er altså der, vi er. Der er stadig ledere, som synes det vigtigste parameter at måle medarbejdernes indsats på handler om fysisk tilstedeværelse – selv på beslutningstagerniveau.
Det er kan undre. For Corona har bragt meget dårligt med sig, men der er også ting, vi kan lære af. For eksempel, at produktiviteten har været høj i så udfordrende tider.
Derfor er der god grund til at have tillid til og ikke kontrol med medarbejderne. Det er resultaterne, der tæller, hvis en medarbejder kan få en bedre work-life balance af at fortsætte det fleksible arbejdsliv efter corona.
Er der undtagelser? Selvfølgelig er der det. Vi har ikke alle samme selvdisciplin, og derfor er der ikke længere “one size fits all”. Den enkelte medarbejder skal ses som det han eller hun er, nemlig et individ, og dermed ikke nødvendigvis i samme livssituation som kollegaen ved det, der i gamle dage ville have været skrivebordet ved siden af.
Præcis det kommer til at stille enorme krav til alle med personaleledelse, og det vil gøre ledelse meget vanskeligere end det har været, fordi man er nødt til at agere situationsbestemt. Empati og generel menneskelig forståelse kommer til at være en langt vigtigere kompetence som leder fremadrettet. Men jeg er overbevist om, at fremtidens vindervirksomheder bliver dem, der formår at tænke innovativt og ikke dem, der hænger sig i industrisamfundets værdisætning af arbejdsindsatsen.
Køber man ind på den tankegang, så vil Corona også komme til at forandre efterspørgslen på kontorer. Kontorerne skal nemlig trække medarbejderne ind, selvom de ikke har en arbejdsmæssig begrundelse for at komme der. Det skal være det gode sociale fællesskab i rammer, der giver en lyst til at blive der, til at slå sig ned i den gode stol ved siden af kaffemaskinen og få sine espressoshots af virksomhedskultur og -identitet.
Der er efterspørgsel på de gode medarbejdere, og det fleksible arbejdsliv kan nemt honoreres. Jeg var engang i en kreativ virksomhed, hvor vi stemplede ind og stemplede ud. Bogstaveligt talt. Den slags gider man bare ikke på nutidens ”værksteder”, hvor arbejdsredskabet er en tablet og varen, som medarbejderen sælger til virksomheden, er viden og ikke muskelkraft.
Arbejdets værdi målt i tid på kontoret er et overstået kapitel, og det er erhvervslivets dinosaurer, der efter halvandet års virtuelt arbejdsliv stadig ikke har forstået det. De virksomheder, der agerer i den gamle virkelighed, er måske nok dem, der i første omgang kommer til at bevare deres kontorkvm., men det bliver ikke fremtidens vindervirksomheder. Manglen på fleksibilitet i forhold til medarbejderne er ikke bare skadeligt på den korte bane men fatalt på den lange for rekruttering og renommé.
