Hakan Tasdemir er tiltrådt som projektdirektør i Alfa. Foto: Lindskov Communication

Første projektdirektør i FB Gruppen

Hakan Tasdemir er tiltrådt som projektdirektør i projektudviklingskoncernen FB Gruppen. Han kommer fra en stilling som Senior Project Development Manager i Deas Asset Management.

Hakan Tasdemir startede tidligere på måneden i den nyoprettede stilling som projektdirektør i FB Gruppen, der udover byggeriet af 3.000 boliger på Grønttorvet i Valby forbereder sig til opførelsen af 1.600 boliger i Nærheden i Høje-Taastrup Kommune og 1.000 boliger i Holbæk Have. Herudover arbejder FB Gruppen med bydels- og boligprojekter – blandt andet i Ballerup, Bjæverskov, Gentofte, Ishøj og Stenløse.

– Vi kender Hakan Tasdemir som en meget ordentlig person. Han er vant til at balancere mellem forretning og politik, besidder et godt købmandskab og evner tætte og konstruktive samarbejder på tværs at hele byggeriets værdikæde. Det er afgørende for succesfulde og bæredygtige processer, siger adm. direktør, hovedejer og medstifter Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen.

Hakan Tasdemir
Hakan Tasdemir har gennem flere end 10 år udviklet projekter for danske pensionskasser og udenlandske investorer. Han har også været kraftigt involveret i et af landet største byudviklingsprojekter, der omfattede alle aspekter i moderne byudvikling.

– FB Gruppen er kendt for helhedsorienterede byggerier i høj kvalitet. De har orden i penalhuset, og det passer godt til mine værdier og måden at arbejde på. Jeg håber, jeg kan tilføre et kommercielt og tværfagligt samarbejde mellem aktørerne, siger Hakan Tasdemir, der er uddannet byggeøkonom og har en bachelor i Architetural Technology & Construction Management fra KEA.

I en årrække arbejdede han med bygherrerådgivning i arkitektfirmaet Kullegaard og har senest arbejdet med projektudvikling i Deas Asset Management. I fem år var han bygherre og projektchef i den københavnske boligorganisation Bo-Vita, hvor han arbejdede med projekter i milliardklassen.

– Jeg motiveres af at skabe værdi for alle parter, lige fra ejere, lejere og investorer til det omkringliggende lokalsamfund. Projektudvikling starter ofte med løse skitser og idéer, hvor der indimellem er modsatrettede krav til funktionalitet, bæredygtig arkitektur, godt naboskab og økonomi. Her er det vigtigt tidligt i forløbet at få tilført en høj grad af robusthed, så visioner kan realiseres med flest mulige tilfredse involverede og interessenter, siger Hakan Tasdemir, der er opvokset i Holbæk.

Årsregnskab på trapperne
FB Gruppen A/S har endnu ikke fremlagt årsregnskab for 2020. I 2019 steg omsætningen med 19 procent til 2,1 milliarder kr., mens resultatet før skat voksede med 33 procent til 430 millioner kr.

Læs om selskabets 2019-resultater og forventninger til 2020 i:

FB Gruppen forventer fald i omsætning og indtjening efter solidt 2019

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder