Projektudviklingschef Maya Arffmann, FB Gruppen. Foto: Presse

Ny projektudviklingschef i FB Gruppen

Maya Arffmann er ny projektudviklingschef i FB Gruppen, der i stigende grad udvikler hele bydele og har projekter i flere byer på Sjælland. Hun skal arbejde med flere af de mange bydels- og boligprojekter, projektudviklingskoncernen har på vej.

Maya Arffmann skifter fra byudviklingsselskabet Nærheden, hvor hun siden 2014 har arbejdet som chefkonsulent.

– I bydelen Nærheden i Hedehusene skal vi snart i gang med at opføre 1.600 blandede boliger med infrastruktur, grønne områder og med fokus på fællesskaber og værdier. Derfor har vi udvidet organisationen med ansættelse af Maya Arffmann som projektudviklingschef. Hun kommer netop fra Nærheden P/S, hvor hun siden 2014 har været med til at udvikle bydelen bogstaveligt talt fra grunden, fremhæver adm. direktør, hovedejer og medstifter Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen.

Læs mere i FB Gruppen vil bygge 160.000 kvm boliger i Nærheden

Har været med siden projektets start i Nærheden
Maya Arffmann er kandidat i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Den har hun siden suppleret med en Master i Strategisk Byplanlægning fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Gennem de sidste 10 år har Maya Arffmann arbejdet med byudviklingsprojekterne Køge Kyst, Kanalbyen i Fredericia og Nærheden i Hedehusene. De seneste knap syv år har Maya Arffmann – som nævnt – arbejdet som chefkonsulent i Nærheden P/S med ansvar for den overordnede udvikling af den nye bydel i Høje-Taastrup Kommune.

– Jeg har været med siden projektets start og har været med til at udvikle masterplanen for området, forestå interessentdialog med investorer, udviklere og kommune samt at få fællesskaber i gang. Faktisk meget af det samme, som FB Gruppen i dag gør på Grønttorvet i Valby, siger Maya Arffmann.

Hun tiltrådte som projektudviklingschef i FB Gruppen den 1. januar.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Se alle

Seneste nyt

Populære nyheder