Podcast: Komplekse gigaprojekter, krisehåndtering og startup med vind i sejlene

– Når man er i udviklerbranchen, så handler det lidt om tro, håb og kærlighed for sagerne tager lang tid. Så man er nødt til at tro på det.

Sådan siger adm. direktør Thomas W. Færch, Gefion Group, om, at Gefion nu kigger efter muligheder for at bygge for eksempel rækkehuse udenfor København. Det er der mange andre, der gør, og derfor kan det være svært at vide, hvordan efterspørgslen udvikler sig i de kommende år.

I podcasten Kamilla & Kompagni taler chefredaktør Kamilla Sevel med Thomas W. Færch om Gefions håndtering af selskabets projekter, som i øjeblikket løber op i cirka 2 milliarder kr. Thomas W. Færch fortæller også, hvordan han har valgt at håndtere en tvist, der er løbet af sporet for selskabet og hvordan man vælger den rigtige krisekommunikation.

Gefion er ikke alene om de store projekter. Et af Danmarks største private byggeprojekter i øjeblikket er Postbyen i centrum af København, og her giver Anne Bjerre, der er ansvarlig for, at projektet bliver som bygherren Danica Pension gerne vil have, et indblik i de nye muligheder, som et stort tilkøb har givet. Men også i de udfordringer, som det enorme projekt på et logistisk svært tilgængeligt sted, uvægerligt giver i byggeprocessen.

Kamilla & Kompagni har denne gang også besøg af Niels Bidstrup, der står bag Eindom. Et helt nyt IT-system til ejendomsadminstration, som skal udfordre de få eksisterende leverandører og åbne markedet i de kommende år.

Desuden får du de seneste nyheder i podcasten. Hør den her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder