Estate Media –

Nyheder – Danmark

Podcast: Tæt på Frederiksberg Boligfond og kampen om transaktionsmarkedet

Ny podcast på gaden med aktuelle temaer og spændende mennesker fra ejendomsbranchen

Kamilla Sevel

fredag 27. november 2020 17:52

– Tag til Nordjylland. Sådan lyder opfordringen fra Marian Fruergaard, der har en lang række kunder i både turisterhvervet og entreprenørbranchen. Vi har en dugfrisk rapport fra landsdelen, hvor byggepladserne for – måske – første gang under corona-krisen måtte lukke ned. Pladserne manglede folk, og Universitetshospitalet lå stille, men ser man på det generelle marked, så er der ikke bygget for meget, siger Marian Fruergaard.

Hør hvilke konsekvenser nedlukningen gav for bygge- og ejendomsbranchen i podcasten Kamilla & Kompagni. Her kan du også høre følgende:

– Der er jo nok nogle ting, man kunne gøre anderledes. Vi havde gjort regning uden vært.

Sådan siger bestyrelsesformand Flemming Brank, Frederiksberg Boligfond. Mens han venter på rettens afgørelse giver han et interessant indblik i fondens position i en af de mest mediedækkede ejendomshistorier de seneste år.

– Alle planer om salg er sat i bero indtil videre. Men tre ejendomme er ikke omfattet af skødet, og de tre ejendomme er mulige at sætte i spil, men det var ikke dem, vi satte til salg og det var egentlig heller ikke dem, vi gerne ville afhænde. Men al den snak kommer vi til at se på, når vi kender dommen i februar.

Podcasten ser også nærmere på nye spillere i det faldende transaktionsmarked. I Deloitte skal Mads Skaarup for eksempel nu stå for Mergers & Acquistions på ejendomsområdet.

– Jeg tror, vi kommer til at se et nyt normalniveau for transaktionsmarkedet på 55-60 millliarder kr., siger han.

Hør også hans bud på, at investorerne til dels er rykket ud af København mod Stockholm og hør, hvordan EDC vil indtage deres plads i mæglermarkedet med data, know-how og kompetencer.

– EDC Erhverv Poul Erik Bech har ikke fået deres bid af kagen indenfor capital markets, og det skal de have nu. Vi skal indtage området, pitche på transaktioner og få vores markedsandel. Vi går fra et lavt niveau, og vi tror på, at med de relationer, vi i øvrigt har, så med det netværk, jeg har fra Danske Bank, vil jeg nu gerne sætte i spil. Vi kommer ud af en mæglerbranche, hvor vi har fokuseret på aktivet, men nu skal vi se på passivet. Vi er meget stærke i provinsen, men nu skal vi være stærkere i København, og der kan vi sagtens vokse, selvom der er stærke aktører, siger Flemming Buhl.

Estate Podcast · Kamilla & Kompagni #4 – om kampen om transaktionerne, Frederiksberg Boligfond og Nordjylland
( Besøgt 177 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Nyopførte boliger solgt i trecifret millionhandel

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Ny amerikansk investor i Danmark køber Skt. Petri i milliardhandel

Hotel, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Bankinvests ejendomsfond runder 6,3 milliarder kr.

Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Kendt ejendom fra Matador solgt off-market

Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

The Many vil ekspandere – pilen peger først mod Aarhus

PropTech, Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Ny direktør i PFA’s seniorboligselskab efter Michael Nyboe

Bolig, Investering, Virksomheder og mennesker / mandag 25. januar 2021

Kommende konferencer

Onsdag den 3. februar kl. 10:00

WEBINAR Cirkulært byggeri

- nyeste trends og tendenser

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt



Estate Podcast

Seneste nyheder