– Dagens klimakatastrofe udspiller sig på Hotel Koldingfjord…Del, del, del – fortæl alle sygeplejersker om det her! Fortæl alle i Kolding om det! Fortæl det til nogen, der kender nogen, der kender nogen…Lad @hotelkoldingfjord vide hvad vi mener om, at de smadrer kulturarv! 🔥

Sådan skrev influencer, journalist og TV-vært Signe Wenneberg på sin instagram-profil den 25. marts. Hun har 85.600 følgere. Efter 11 dage har opslaget fået 5.549 likes og 520 kommentarer.

Den omtalte klimakatastrofe handler om, at PKA som administrator for Dansk Sygeplejeråd, og hoteldirektøren på Koldingfjord har besluttet sig for at udskifte de gamle vinduer i den meget smukke bevaringsværdige ejendom. De har fået tilladelse af Kolding Byråd, da ejendommen har en Save 2 værdi, og de har haft en rådgiver til at se på tingene. Og nu skulle renoveringen så egentlig bare gå i gang stille og roligt med vinduer fra Frovin og Genbyg til at aftage al det glas og træ, der kan genbruges.

Men så kom shitstormen. Opslaget blev dagen efter fulgt op af en opdatering, der blandt andet indeholdt følgende ikke-bekræftede påstand: “De nye vinduer skal udskiftes hver 20. år. De nuværende kan holde 150 år. Ingen kvaler næste generation betaler på klimakontoen!!..og…Vi skal gøre oprør mod dem, der smadrer bygningskulturarv.” Bom. 3.750 likes og 125 kommentarer.

Seneste opdatering 3. april: – Denne her sag. Lad den tjene som eksempel rundt omkring. Bevaringsværdige bygninger skal beskyttes! Igen 2.345 likes og 93 kommentarer.

Der bliver tagget byrådspolitikere, der bliver truet med, at man aldrig vil overnatte på Koldingfjord igen, Dansk Sygeplejeråd, der ejer ejendommen, bliver truet med udmeldelser og meget mere. Det er på alle måder en rigtig dårlig sag.

Når man har været i ejendomsbranchen i mange år, så ved man godt, at det ikke altid er helt så nemt. De samme sygeplejersker kunne måske godt finde på at komme at sige om nogle år, at afkastet på ejendommen er for lille, fordi energiomkostningen er for høj. Eller hvis der er råd i nogle vinduesrammer, og det breder sig, at man så skulle have udvist rettidig omhu. Eller at det ser fjollet ud, at nogle vinduer er skiftet, fordi de er rådne og andre ikke.

Jeg ved det ikke, men det er formentlig nogle af de overvejelser, som hoteldirektøren, bestyrelsen og PKA har gjort sig, for det er trods alt de færreste ejendomsejere, der igangsætter en så omfattende renovering uden et gennemkalkuleret formål.

Det kan også være, at Signe Wenneberg har ret, og det lige så godt kunne have betalt sig at renovere de gamle vinduer, og så er det  naturligvis klimamæssigt helt tosset at udskifte dem. Jeg er hverken ingeniør eller tekniker og har kun konkret erfaring fra engang i 90erne, hvor jeg tog stilling til vinduerne i min egen villa, så jeg vil på ingen måde gøre mig til dommer over Koldingfjords beslutning.

Men er der en ting, jeg har forstand på, så er det kommunikation. Og især kommunikation i ejendomsbranchen. Og det er gået helt galt her.

Jeg taler normalt gerne ejendomsbranchen op, for vi har som branche enorm indflydelse på folks hverdag og de aktiver og værdier, der bliver forvaltet er så vigtige, fordi de udgør vores daglige omgivelser og skaber rammerne for alles liv. Men med indflydelse følger ansvar, og det ansvar tager ejendomsbranchen ikke altid alvorligt nok, når det kommer til at formidle overvejelserne bag beslutningerne.

De allerfleste gange går det godt, de rigtige beslutninger bliver taget og udfordres ikke, og det lykkes dermed, at “den, der lever skjult, lever godt”. Men risikoen for, at det ikke gør, vokser markant i disse år.

Sandsynligheden for, at der kommer en Signe Wenneberg, en bidsk folkestemning eller bare en utilfreds borger forbi, er steget med et procenttal, jeg ikke engang kan tælle nullerne på de senere år. Klimakrise, ejerskabet – og især opfattelsen af retten til ejerskab af de fælles omgivelser, hvadenten de faktisk er fælles eller ej, – og så sociale medier er en giftig cocktail.

Løsningen: Proaktivitet.

Hvis nu Hotel Koldingfjord med det samme havde lagt kortene på bordet og fortalt, hvad baggrunden var for, at vinduerne skulle skiftes i stedet for at lade direktøren “sidde i møde” hele den dag, hvor shitstormen startede, mens det bare gik fra blæst til orkan, havde de nok kunne afblæse lidt af blæsten.

Endnu bedre så havde de ikke efter flere dage lagt lidt information ud på hjemmesiden langt nede under flere uigennemskuelige faner på et sted, hvor de allerfærreste normale mennesker (læs ikke-journalister eller aktivister) læser med af sig selv, men i stedet selv stillet sig frem og fortalt medlemmer og andre interessenter om baggrunden for beslutningen.

Det er nemlig ikke længere kun en privat sag, hvordan man agerer i ejendomsbranchen. Det er man nødt til at forholde sig til, og det er meget nemmere at forebygge end at helbrede.

Er du blevet nysgerrig? Læs hotellets forklaring her eller se Signe Wennebergs opslag og de mange kommentarer på Instagram.

Læs også:

• 
  Storpolitisk indflydelse eller "bare ejendomsbranchen"