Peter Olsson, AP Ejendomme. Foto: Claus Sall.

AP Ejendomme opnåede positivt afkast på 3,1 procent sidste år

Mens det ikke lykkedes for en række pensionsselskaber at få positivt afkast af deres ejendomsinvesteringer, ser det mere positivt ud i AP Pensions regnskabsbøger.

Selskabet opnåede et afkast på 3,1 procent svarende til 352 millioner kr, sidste år, og det er adm. direktør Peter Olsson godt tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning.

– Krigen i Ukraine, de fortsat massive propper i forsyningskæderne, stigende energipriser og den kraftigt stigende inflation var alle faktorer, som gav store udfordringer for bygge- og ejendomsbranchen sidste år. Det betød også udfordringer for os, men vi har formået at navigere i de mange udfordringer, siger Peter Olsson.

Strategi giver bonus nu
Han mener, at strategien med selv at udvikle ejendommene fra bunden er en medvirkende forklaring på det gode resultat.

– Dermed får vi selv den udviklingsavance, som ligger her, og det kommer os til gode, når vi oplever udfordrende år for branchen og verden generelt. Den strategi kommer vi til at holde fast i, for vi mener, at det er den mest optimale måde at foretage vores ejendomsinvesteringer på til gavn for vores kunders pensionsopsparinger, siger han.

Peter Olsson tror også på et positivt afkast i år, selv om han ikke forventer, at modvinden fra makroøkonomien er overstået. Det skyldes, at en række byggerier står til at blive afsluttet og kan tages i drift. Det gælder blandt andet det fuldt udlejede Orienthuset i Nordhavn og Nykredits nye domicil ikke langt derfra ud til Svanemøllehavnen.

Læs mere om Orienthuset her: AP Ejendomme indgår lejeaftale for treciret millionbeløb

Blandt de projekter, som AP Pension er involveret i, finder man Odense-bydelen Vollsmose, hvor der skal investeres milliarder de kommende år. Læs mere i AP Pension vinder konkurrence: Investerer 700 millioner i

 

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder