Bostad-boligprojekt i Nyborg. Illustration: Mangor & Nagel Arkitekter

AP Pension køber Bostad for knap 3,4 milliarder kr.

AP Pension og Bankinvest udvider nu deres samarbejde på kapitalforvaltningsområdet med et nyt samarbejde om investering i boligejendomme. AP Pension har i den forbindelse netop indgået en aftale med den amerikanske kapitalforvalter Castlelake, L.P. om at købe det danske ejendomsselskab Bostad og hele selskabets portefølje af boligejendomme i Danmark.

Det oplyser parterne uden at komme ind på transaktionssummen, som endnu ikke er offentliggjort, men Estate Media erfarer, at prisen er omkring 450 millioner euro – altså cirka 3,350 milliarder kr.

Bostad havde 30. juni i år en balance på 2,7 milliarder kr.

Handlen omfatter mere end 70 boligejendomme med samlet over 1.700 boliger i og omkring 12 regionale vækstbyer på Sjælland, Fyn og i Jylland, og det er denne portefølje af ejendomme, som Bankinvest i samarbejde med AP Pension forventer at kunne tilbyde sine investorer.

Bostad-teamet fortsætter som en del af den danske ejendomsforvalter Thylander, som har bistået AP Pension med opkøbet og vil efterfølgende også samarbejde med AP Pension om at forvalte og drive den nyindkøbte ejendomsportefølje.

Bankinvest: Derfor opkøb
Bankinvest har siden 2018 investeret i erhvervsejendomme, hvor Bankinvests samlede portefølje har en markedsværdi på cirka 7,5 milliarder kr. per oktober 2021. Det er Bankinvests forventning, at der vil være tilsvarende stor efterspørgsel på investeringer i boligejendomme.

– I Bankinvest arbejder vi løbende på at tilbyde alternativer til vores kunder, som normalt er forbeholdt pensionsselskaber og andre institutionelle investorer. Alternativer, i dette tilfælde boligejendomme, er et godt supplement til investeringer i børsnoterede aktier og obligationer, siger adm. direktør Lars Bo Bertram, Bankinvest.

AP Pension: Derfor opkøb
For AP Pension er investeringen først og fremmest en mulighed for at skabe et solidt, langsigtet afkast til kunderne, men udover selve investeringscasen ser adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, et stort potentiale i det kommende samarbejde med Bankinvest.

– Købet af Bostad og deres ejendomsportefølje er kun første trin i det kommende samarbejde. AP Ejendomme er en af landets førende ejendomsudviklere, og vi har en stor pipeline af udviklingsprojekter, som vi løbende har brug for at kunne afsætte i markedet. Aftalen med Bankinvest giver os en større investeringskapacitet og dermed mulighed for at beholde flere at vores færdige boligprojekter i eget regi, siger Peter Olsson.

– Der er tale om en stor portefølje på mere end 70 ejendomme, så vi har ønsket at have en stærk partner (i form af Thylander, red.) til at hjælpe med den løbende drift og forvaltning. Det er vigtigt, at vi har både ressourcerne og kompetencerne til at sikre, at projektet kommer godt fra start, siger Peter Olsson.

CBRE har fået købsbud fra tre kontinenter
CBRE har været finansiel og kommerciel rådgiver for Castlelake i salget.

– Dette er endnu en skelsættende transaktion for CBRE’s europæiske Capital Markets-team, og handlen vil samtidig være årets største ejendomstransaktion i Danmark. CBRE har været finansiel og kommerciel rådgiver for Castlelake, og vi har brugt vores globale platform til at levere et stærkt resultat for Castlelake. Vi modtog blandt andet bud fra tre kontinenter, og den enorme interesse for Bostad-platformen understreger mængden af kapital, som er allokeret til investeringer inden for boliger, siger Christian Bro Jansen, Head of Capital Markets, CBRE i Danmark.

Handlen mellem AP Pension og Castlelake er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse.

Bech-Bruun og KPMG har været køberrådgiver.

Læs mere om handlen i:

Adm. direktør William Kanta: Et stærkt hold har gjort det muligt at sælge Bostad

Læs også Birch Ejendomme og Bostad i bolighandel til over 1,1 milliard kr.

Læs alle nyheder om transaktioner her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Talentportræt af Josephine: Kend dine begrænsninger – men lad dig ikke begrænse af dem