Projektet på Torontos havnefront omfatter over 800 almene boliger, hvilket er mere end en fordobling af de almene boliger på Torontos havnefront i dag. Illustration: Presse

Henning Larsen og SLA skal tegne Torontos nye havnefront

De to danske firmaer Henning Larsen og SLA har sammen med Toronto-developerne Dream Unlimited Corp og Great Gulf Group – sammen kendt som Quayside Impact Limited Partnership – og det britiske arkitektfirma Adjaye Associates samt canadiske Alison Brooks vundet den prestigefyldte konkurrence om at udvikle en 50.000 kvm stor grund kaldet Quayside på Torontos havnefront. Projektet omfatter blandt andet over 800 almene boliger.

Det oplyser arkitektselskabet Henning Larsen og landskabsarkitektvirksomheden SLA.

Udnævnelsen af vinderprojektet sker efter en proces, hvor fire developerledede teams har konkurreret om at udvikle den eftertragtede grund til et nyt bykvarter i downtown Toronto.

I hovedtræk inkluderer vinderforslag:

  • 800+ almene boliger, hvilket er mere end en fordobling af de almene boliger på Torontos havnefront i dag
  • Nye offentlige parker og pladser, inklusiv et skovlignende grønt område på cirka 8.000 kvm plus en betydelig byhave på toppen af en af Canadas største boligbebyggelser i massivtræ
  • Et kulturbyggeri, der skal fungere som multifunktionelt samlingssted for forskellige kunstarter og kulturelle fester, der hylder den oprindelige befolkning samt fleksible undervisningsfaciliteter
  • Innovativ lav-carbon-byudvikling, der gør Quayside til det første nul-carbon byområde i denne skala i Canada
  • Visionær arkitektur i verdensklasse, der vil hæve standarden for design i hele kvarteret og skabe et visuelt samlingspunkt på Torontos havnefront

Waterfront Toronto, som er Torontos pendant til By & Havn i København, og Quayside Impact Limited Partnership vil nu forhandle en projektaftale. Forhandlingerne forventes at være afsluttet i efteråret, oplyser Henning Larsen og SLA.

Læs alle arkitektnyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder