Dansk Metals Sydporten-projekt i Københavns Sydhavn ved Fiskerihavnen og Sjællandsbroen kommer til at ligge tæt på den kommende metrostation. Illustration: Designgroup Architects

Dansk Metal bygger over 600 boliger i Københavns Sydhavn

Dansk Metal ’går nu nye veje for at tilbyde endnu mere værdi for medlemskabet’. Fagforeningen bygger nemlig nye boliger og erhverv ved siden af forbundshuset i Københavns Sydhavn. De nye kollegie- og studieboliger samt lejligheder bliver som udgangspunkt reserveret til medlemmer og medlemmernes børn og børnebørn.

Projektet med navnet Sydporten består primært af 633 boliger – 14.500 kvm ungdomsboliger, 19.000 kvm familieboliger og 11.000 kvm plejeboliger – samt 11.500 kvm erhverv og et 11.000 kvm stort parkeringshus med 190 pladser, oplyser Dansk Metal.

Illustration: Designgroup Architects

– Vores medlemmer skal have så meget værdi ud af medlemskabet som muligt. Som medlemsorganisation skal vi altid sikre det bedst mulige afkast til vores medlemmer. Samtidigt skal vi være robuste, hvis der kommer en konflikt på arbejdsmarkedet, så vi har mange forskellige investeringer. Det giver god mening at investere i boliger, som vores egne medlemmer og deres efterkommere kan bo i, siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, i en meddelelse..

Tidsplan
Finansieringen kommer hovedsageligt fra salget af forsikringsselskabet Alka, som Dansk Metal solgte for nogle år siden. Sydporten-projektet ved Fiskerihavnen og Sjællandsbroen kommer til at ligge tæt på den kommende metrostation.

Københavns Kommune godkendte 2. december den lokalplan, der muliggør byggeriet. Det officielle første spadestik tages i starten af det nye år. Det er planen, at de første boliger vil kunne tages i brug i 2024. Projektet er tegnet af Designgroup Architects.

 

Fakta: Sydporten

– Placering: Københavns Sydhavn

– Antal boliger i alt: 633

– 14.500 kvm ungdomsboliger

– 19.000 kvm familieboliger

– 11.500 kvm erhverv

– 11.000 kvm parkeringshus med 190 parkeringspladser.

– 1.800 kvm daginstitution

– 11.000 kvm plejeboliger

– Bygherre: Sydporten P/S

– Bygherre: Dansk Metal

– Arkitekt: Designgroup Architects

– Byggestyring: Sjælsø Management





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder