Som det altid sker i krisetider, så samler investorer og andet godtfolk sig om “det sikre”. Når det gælder investeringer i ejendomme, så handler “det sikre” om beliggenheder, som man er sikker på kan genudlejes og som man er sikker på, at der er brug for i fremtiden. Skåret helt ind til benet er det lige nu boliger i København.

Men det er ærgerligt. Ikke bare for investorerne, som – måske – dermed går glip af et højere afkast, men også for den brede by- og samfundsmæssige udvikling i Danmark.

Det kom tydeligt frem i denne uge på konferencen Business Arena, hvor jeg blandt andet var del af et panel, hvor vi drøftede en eventuel revision af Fingerplanen, som er Danmarks helt unikke model for Hovedstadens byudvikling, skabt helt tilbage i 1947. Man bygger ud langs fem fingre og sørger for, at der er infrastruktur, men efterlader grønne arealer imellem fingrene, så alle har kort vej til natur.

Mens håndfladen primært er Københavns Kommune, så er fingrene et puslespil af omegnskommuner.

I paneldebatten drøftede vi, at Arkitektforeningen har udskrevet en idekonkurrence, hvor de håber at få nogle bud til en revideret fingerplan. Der er ikke penge med til at realisere det, så det er indtil videre blot tanker. Men det, der står klart er, at en af de ting, der skal arbejdes med er, at Hovedstadsregionen ikke arbejder som en samlet organisme.

Tværtimod kæmper alle kommuner om både at få indbyggere og erhverv hver for sig. Det giver jo sådan set supergod mening for den enkelte borgmester, der skal skaffe skattekroner i sin kasse, men det giver måske ikke så god mening, hvis man ser på det i en samlet planmæssig og landspolitisk kontekst.

Et andet eksempel på det manglende fællesskab om byudviklingen udspiller sig på nationalt plan, hvor Aarhus og København sjældent markedsfører sig sammen eller understøtter hinandens vækst.

Aarhus er naturligvis mindre og ikke Danmarks hovedstad, men byen er vokset ganske markant de seneste år og har en lang række virksomheder til at understøtte væksten. Men Aarhus har ikke rigtig vundet terræn, når det kommer til for eksempel udenlandske investorers prioritering. Når man sidder i en investeringskomite i New York eller London, så forekommer Aarhus  lille og som det spillede kort.

Investeringsklimaet i ejendomsbranchen i Aarhus ville have godt af at blive mere transparent og inkluderende i forhold til udefrakommende interessenter, og det er nok også en medvirkende årsag. Men ikke desto mindre, så byder det aarhusianske marked på fornuftige afkast, og hvis vi i Danmark skal give et bud på en by, der kan matche København og andre landes “nr. 2” byer, så er Aarhus det eneste rigtige og også et rigtig godt bud.

Men der er nogle ting, der måske skal ses nærmere på. Investorerne i panelerne på Business Arena var ikke sene til at udnævne bolig til det mest interessante og sikre segment i de kommende år. Her blev Aarhus lidt ramt af “the perfect storm” forrige år, fordi tomgangen steg samtidig med renten og dermed distancerede markedet betydeligt i forhold til det københavnske, der ikke har kæmpet med tomgang. Men som det også er blevet nævnt i flere sammenhænge, så er det ikke en så direkte kobling, som det så ud til i første omgang, da tomgangen ikke er opstået i de nye byggerier, der er skudt op i det aarhusianske.

Enkelte gange har jeg på sociale medier set folk fra By & Havn suse rundt i Aarhus Havn og omvendt. Men i en udadvendt kontekst, så ser man ikke byerne danne fælles front. Hverken i Hovedstadsregionen eller blandt Danmarks største byer.

Et oplagt sted at slå sig stærkere sammen kunne være i forhold til udlandets indtryk af os. Her tænker jeg for eksempel på den internationale ejendomsmesse Mipim eller andre steder, hvor “vi”, – i forståelsen Danmark, – sælger os selv som et attraktivt sted at investere og være med til at udvikle vores byer og kvarterer.

Alligevel så er Aarhus og hver by lidt en ø. Der er ikke en samlet fortælling af Danmark som investeringsmål, selvom det ville styrke fortællingen og også være en vej til at skabe en større forståelse hos investorerne.

Den 5. december vil den nye borgmester i Aarhus – i et af sine første møder med branchen – folde nogle af sine visioner for Aarhus’ fremtid ud på Estate Medias årlige Aarhus-konference. Måske kunne en af dem være et større samarbejde og en mere fælles fortælling om de største byer i Danmark. Ligesom Hovedstadsregionen også bør finde fælles fodslag.

Danmark virker måske stort, når man sidder i centrum af København, men vi er for små til ikke at samarbejde i højere grad. Det vil gavne den generelle udvikling, men det vil også stimulere investorernes tillid.