![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/brian-mikkelsen-14.jpg)
fredag 22. november 2024 10:04
Se de bedste billeder fra Business Arena 2024
Tæt på 200 ejendomsbrancheprofil var torsdag samlet i Tivoli Congress Center i København.
To gennemgående temaer på årets konference var fremtiden og den geopolitiske situation.
Tidligere statminister Helle Thorning-Schmidt åbnede årets Business Arena, og gav hun et status på, hvordan valget i USA kommer til at påvirke Danmark og Europa.
– Før valget var Trump meget tydelig om, at de lande, der har handelsoverskud ift. USA, skal betale for det. Højere moms for at handle med USA vil få ud over mange lande, inklusiv Danmark, fortalte den tidligere statsminister.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/helle-thorning-5-692x389.jpg)
Cheføkonom i Nordea, Helge J. Petersen, havde i sit indlæg blandt andet fokus på, hvad Trumps nye politik kommer til at få af indflydelse på den globale økonomi.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/2--breakout-sal-1-nye-renteudsving-efter-amerikansk-praesidentvalg-3-692x389.jpg)
Business Arena også er mødestedet, hvor branchen samles for at debattere og diskutere branchespecifikke, politiske og aktuelle temaer og tendenser fra den danske bygge- og ejendomsbranche.
Helle Thorning-Schmidt var ikke eneste eks-politiker, der gæstede konferencen. Også Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, kom forbi og gav sit bud på dansk erhvervslivs fremtidige kontorbehov.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/brian-mikkelsen-11-692x389.jpg)
Nicholas Thurø, Managing Partner Cushman & Wakefield | RED, Michael Fynbo Hansen, Associate Director – Transactions, Patrizia og Peter Gill, partner, Head of Denmark, Capman Real Estate, diskuterede i debatten modereret af Estate Medias chefredaktør Kamilla Sevel, hvordan vi får genskabt interessen for det danske ejendomsmarked, og hvornår de internationale investorer kommer tilbage.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/afslutningsdebat_1-3-692x389.jpg)
Søren Stensdal, adm. direktør Stensdal Group, Gustav Kragh-Jacobsen, founding partner, Relieff Arkitekter og Kamilla Sevel, chefredaktør på Estate Media, diskuterede hvilken hovedstadsregion, vi ønsker i fremtiden og hvordan vi sikrer et sammenhængende Storkøbenhavn i kølvandet på, at Arkitektforeningen den 1. marts 2024 udskrev en konkurrence om en ny Fingerplan 2.0.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/aabningsdebat-15-692x389.jpg)
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/aabningsdebat-5-692x389.jpg)
Business Arena, der første gang ramte Danmark i 2022, bød også på en diversitetsdebat. For hvordan går det med at omfavne forskellige køn, minoriteter, holdninger og adfærd i en branche, der af de fleste stadig betragtes som relativt konservativ? Det diskuterede Frederik Nagel Fryland, Associate, byudvikling, NREP, Christina Schultz, direktør, Byggeriets Samfundsansvar og Mette Hougaard, partner, advokat, Poul Schmith.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2024/11/diversistetsdebat_1-4-692x389.jpg)