Aalborg Kommune vækker opsigt med dyre Mipim-møder

Aalborg Kommune har i 2018, 2019 og i den aflyste 2020-udgave af Mipim, verdens største ejendoms- og investormesse, booket mødelokaler i Cannes for samlet 378.925 kr.

Det viser en aktindsigt, som B.T. har fået.

Desuden har hver rejse de respektive år kostet kommunen mere end 300.000 kr.

B.T. har gennemgået Aalborg Kommunes mødeplaner for Mipim-messerne og kan dokumentere, at samtlige møder er afholdt med danske virksomheder som MT Højgaard, Rambøll og Pensam eller – i meget få tilfælde – med danske repræsentanter for udenlandske firmaer.

Til forbruget siger Bent Greve, professor arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, til B.T.:

– Samlet vil det være min vurdering, at kommunen – ud fra de data, jeg har set – enten ved fysiske eller elektroniske møder kunne opnå samme resultat ved at afholde aktiviteten i Danmark.

Borgmester: Nødt til at være med
Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) siger til B.T., at det ’handler om at være dér, hvor tingene sker’:

– Det er vigtigt at erkende, at når vi taler om Danmarks tredjestørste kommune og om milliardinvesteringer, så bliver vi også nødt til at være der, hvor tingene sker. Hvis vi tror, at vi kan sidde i Aalborg og få tingene til at fungere – uden at tage ud – så kommer vi til kort.

Hør her Estate Podcast fra årets anderledes og kortere udgave af Mipim, som blev afholdt tidligere på måneden.

Næste Mipim afholdes 15.-18. marts 2022.

Læs alle artikler om Mipim her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder