Frederiksberg Centret. Foto: Søren Duran Duus

20-25 milliarder kr. i mistet omsætning: – Så store tab indhenter du ikke

Butikkerne i landets centre blev særligt hårdt ramt af nedlukninger i coronatiden, fordi de var lukket i længere tid end gadebutikkerne.

Ny analyse fra Ejendomdanmark viser, at centerbutikkerne har mistet 20-25 milliarder kr. i omsætning grundet tvangsnedlukninger i 2020 og 2021.

– Det er voldsomt at se den samlede regning. Så store tab indhenter du ikke, og der er ingen lette løsninger. Coronatiden var en barsk periode for både butikkerne og centre. Heldigvis stod man de fleste steder sammen om at finde en vej igennem krisen. Men vi skal også som samfund erkende, at der er områder, hvor kampen mod corona har haft meget store konsekvenser, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

Butikkerne i de danske storcentre omsætter ifølge Ejendomdanmarks estimeret for 60-70 milliarder kr. om året. Besøgstallene faldt med omkring 50 procent under de i alt otte måneders nedlukninger af storcentrene.

Kompensation?
Et estimat fra Ejendomdanmark viste i foråret 2020, at to ud af tre butikker i storcentrene ikke kunne få tilstrækkelig kompensation på grund af teknikaliteter og juridiske spidsfindigheder i hjælpepakkernes opsætning. Ejendomsbranchens erhvervsorganisation har ikke det aktuelle tal, men:

– Nogle butikker kunne kompensere ved at satse på handel via digitale kanaler, men det er ikke alle, der kunne det – og hvor det var muligt, krævede det stadig en markant omstilling, siger Jannick Nytoft, der påpeger, at der også er en tikkende bombe under mange butikker, der altså allerede står på et skrøbeligt, økonomisk underlag:

– Udskudt moms og en dækningsafgift er to faktorer, der lurer forude. Det skal ikke underkendes, at det kan blive svært for mange virksomheder, når de regninger skal betales. For selv med for eksempel Folketingets aftale om tilbagebetaling af den udskudte moms vil flere – særligt de små – butikker blive udfordret.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder