De 25.000 kvm boliger og erhverv på Carsten Niebuhrs Gade 10 i forlængelse af Postbyen ved Københavns Hovedbanegård. Foto: Mangor & Nagel

Milliardprojekt: Trekløver vinder sidste del af Postbyen

Det bliver Mangor & Nagel Arkitekter, der som totalrådgiver skal realisere 25.000 kvm boliger og erhverv i forlængelse af Postbyen i København.

Det oplyser DSB Ejendomsudvikling og Danica Pension, der som fælles bygherre står bag Postbyen ved Københavns Hovedbanegård.

Mangor & Nagel Arkitekter er valgt som totalrådgiver – med underrådgiverene Moe og Exigo – efter en udbudsproces i forbindelse med realisering af de 25.000 kvm på Carsten Niebuhrs Gade 10.

Tilbage i februar meddelte Danica Ejendomme og DSB Ejendomsudvikling, at det nye milliardprojekt, som omfatter almene boliger, studieboliger, udlejningsboliger og liberale erhverv, bliver sidste etape i Postbyen-projektet.

Læs mere i Danica og DSB fuldender Postbyen med nyt milliardprojekt

Opførelse fra 2024 til 2027
– Vi er meget glade for at skulle samarbejde med rådgiverteamet Mangor & Nagel og Moe. Det er et kompetent team, der igennem de seneste år har været med til at udvikle mange spændende boligprojekter i København. Vi er overbeviste om, at vi i fællesskab kan udvikle den sidste del af Postbyen, så den kommer til passe ind i helheden og fuldende denne nye spændende, bæredygtige bydel i København, siger projektansvarlig Lars Blegvad Danielsen, Danica Ejendomme.

Hos Mangor & Nagel Arkitekter er adm. direktør, Bente Andersen, klar til at løfte DSB’s tidligere grund på Carsten Niebuhrs Gade 10.

– Postbyen har en særlig beliggenhed med en helt unik udsigt mod vest over DSB’s banegrav. I samspil med ’byens etage’ og et åbent bylandskab vil udsynet til den togdrift, der er af stor betydning for bydelens identitet, binde området sammen og gøre den tidligere industrigrund til et spændende og indbydende sted at bo, arbejde og opholde sig i, siger Bente Andersen.

Danica Ejendomme og DSB Ejendomsudvikling forventer, at opførelsen af de 25.000 kvm på Carsten Niebuhrs Gade 10 bliver fra 2024 til 2027.

 

Fakta: 25.000 kvm på Carsten Niebuhrs Gade 10

– Projekt: Postbyen, Matrikel 1690, Carsten Niebuhrs Gade 10 i København K
– Segment: Byplan, almene- og private boliger, erhverv og landskab
– Type: Nybyggeri
– Areal: 25.000 kvm (+3.500 kvm kælder)
– År: 2024-2027 (forventet)
– Bygherre: Danica Ejendomme og DSB Ejendomsudvikling
– Totalrådgiver: Mangor & Nagel A/S
– Arkitekt: Mangor & Nagel A/S
– Landskabsarkitekt: Mangor & Nagel A/S
– Underrådgivere: Moe (ingeniør- og bæredygtighedsrådgiver) og Exigo

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder