Adm. direktør, hovedejer og stifter Alexander Windig, Nood, (til venstre) og CTO i Estatetool Nicolaj Eriksen. Nicolaj Eriksen, der nu er tidligere ejer af Estatetool, stiftede selskabet i 2012

Nood. køber proptechfirmaet Estatetool

Med et strategisk mål om et tættere samspil mellem branding, digital markedsføring og indsamling og håndtering af ejendomsdata har brandingbureauet Nood. købt den København-baserede proptechvirksomhed Estatetool.

Dermed er der lagt op til et opgør med den traditionelle tilgang til projektsalg og udlejning, lyder det fra parterne, som har ’store ambitioner om at skubbe til ejendomsbranchen’.

– Ejendomsbranchen er de sidste 4-5 år blevet langt mere datadrevet, og vi ser spændende muligheder for at skabe et tættere samspil mellem markedsføring og afsætning af boliger og ejendomme med Estatetools unikke softwareplatform.

– Estatetool er markedsleder, når vi taler digitale processer, og den platform vil vi sammen videreudvikle og tilføre nye banebrydende funktioner, der vil gøre systemet endnu mere effektivt og værdiskabende for branchen, siger adm. direktør, hovedejer og stifter Alexander Windig, Nood.

Ny konstellation
Nood. er ejendomsbranchens brandingbureau og har over 15 års erfaring med at udvikle elementer, kampagner og eksekvere i ejendomsbranchen. Nood. har markedsført mere end 190 projekter, svarende til 14.350 boliger, og er vokset til 14 medarbejdere. Nood. købte sidste år designbureauet Dbyk, og med købet af Estatetool har selskabet nu samlet de fornødne kompetencer inhouse.

Estatetool fortsætter som datterselskab i Nood. med Alexander Windig som CEO og Nicolaj Eriksen som CTO. Sammen skal de videreudvikle Estatetools platform. Nicolaj Eriksen, der nu er tidligere ejer af Estatetool, stiftede selskabet i 2012.

Visionen er at reformere de støvede ’det-plejer-vi-at-gøre’-processer inden for boligsalg. Covid-19 har speedet den digitale proces op.

– Det traditionelle succeskriterie, der dikterer, at bare der møder 300 mennesker op til en åbent hus-premiere, så er vi i mål, er ikke målrettet nok for os. Hvad nytter det, hvis de besøgende kun er nysgerrige naboer på jagt efter gratis kaffe? Vi vil hellere lægge kræfterne i at skabe værdifulde konverteringer, der lykkedes, fordi vores specialdesignede kunderejse ramte plet, siger Alexander Windig.

Med købet af Estatetool har Nood. 20 medarbejdere.

Læs mange flere proptech-artikler her

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder