Adm. direktør, hovedejer og stifter Niels E. Bidstrup, Eindom. Foto: Presse

Eindom lander ny aftale – her er målet for 2021

Det danske proptechselskab Eindom, der er en digital tilgang til ejendomsdrift og -administration, har indgået aftale med Investering & Studiebolig om administration af selskabets 43 ejendomme fordelt på cirka 70 lejligheder.

Ifølge adm. direktør, hovedejer og stifter Niels E. Bidstrup, Eindom, står Investering & Studiebolig til at spare op mod 100.000 kr. i forhold til tidligere år via Eindoms fleksible løsninger uden binding. Han forklarer, at besparelsen ligger via tid brugt på opstart, bogføring, samkørsler og opfølgninger, som er meget mindre procestungt med Eindoms digitale løsning.

– Det er en branche, der har malet sig op i et hjørne med dyre, ikke-tidssvarende løsninger. Vores produkt er enkelt og fungerer med minimal support uden dyre konsulenttimer og andre tunge udgifter, der ofte binder virksomheder til lange kontrakter, siger Niels E. Bidstrup.

– Vi er den konkurrence, der manglede i ejendomsadministration, og det ser kunderne.

Eindoms målsætning for 2021 er at vækste med 15.000 nye lejemål fra de 1.500 kunder, som selskabet havde ved udgangen af 2020. De nye brugere skal komme fortrinsvis fra mindre revisorer, bogholdere og advokater, der arbejder med ejendomsadministration.

Kapitalindsprøjtning på 4,5 millioner kr.
Som Estate Media har skrevet, fik Eindom i december 2020 i alt 2,5 millioner kr. fra Vækstfonden og Innovationsfonden samt yderligere 2 millioner kr. fra ejerne af Eindom, Niels E. Bidstrup og serieiværksætteren Werner Valeur (tidligere Toke Kruse). Dermed har den danske proptechvirksomhed senest fået en samlet kapitalindsprøjtning på 4,5 millioner kr.

Læs mere i Eindom værdi skal vokse fra 50 millioner kr. til 1 milliard på fem år

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder