Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

– Turbo på med udvidelsen af boligministerens ressortområde

Ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark, tager positivt imod nyheden om, at hidtidig boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, er blevet forfremmet til indenrigs- og boligminister som led i torsdagens større ministerrokade.

Samtidig oprettes et Indenrigs- og Boligministerium med blandt andet indenrigsområdet, planområdet og sager om regionale områder og landdistrikter.

Formålet er ’at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by’.

Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, ser frem til et fortsat samarbejde – nu med endnu større fokus på det fælles mål om at øge sammenhængskraften i Danmark:

– Kaare Dybvad deler vores ambition om at gøre samspillet mellem by og land stærkere. Provinsen har på nogle områder udfordringer, der skal findes langsigtede og bæredygtige løsninger på. Det arbejde er jeg overbevist om, at der vil komme turbo på med udvidelsen af boligministeren ressortområde, og det glæder jeg og resten af branchen os til at indgå proaktivt i.

– Selvom vi ikke er enige om alt, er jeg sikker på, at vi kan finde gode fælles takter i vores stærke arbejde for at styrke sammenhængskraften og skabe rammer for byernes udvikling, siger Jannick Nytoft.

Kaare Dybvad har været boligminister siden Mette Frederiksens tiltrædelse som statsminister den 27. juni 2019. Han har været medlem af Folketinget siden 2015.

Læs mere i Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt

Læs også Redaktørens blog: Ejendomsbranchen får mere Kaare





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder