
torsdag 27. juni 2019 09:23
Danmark får igen en boligminister
Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, bliver boligminister i Danmark.
Han efterfølger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, men får udelukkende boliger som ressortområde. Ministeriets nye navn er Transport- og Boligministeriet.
Kaare Dybvad har været medlem af Folketinget siden 2015 og været kandidat siden 2010. Han er cand.scient. i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet og RUC og har siden arbejdet med byudvikling og branding, blandt andet som projektchef for videnprojekter i Væksthus Sjælland fra 2013 til 2015 og underviser på Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet.
Læs også ED advarer ny regering mod flere almene boliger i nye byggeprojekter (+)
Læs også Rød enighed: Brug for opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger (+)
Han har viden fra ejendomsbranchen fra tre år som studentermedarbejder i By & Havn.
Kaare Dybvad er boligordfører for Socialdemokratiet og medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, der spejler det tilsvarende ministerium og varetager både de transport- og byggepolitiske områder, en væsentlig del af statens ejendomme, herunder universitetsbygningerne og boligområdet.
Læs også Minister på Boligdagene: Udviklere skal have friere muligheder
Læs også Politisk flertal vil bremse udenlandske ejendomsinvestorer
Læs også Ugen i Ejendom: Korrektioner, kopier og mærkelige forhold – om blandt andet Kaare Dybvad
Læs også S får kolde fødder efter angreb mod udenlandske ejendomsinvesteringer
Læs også Kaare Dybvad åbner Boligdagene for første gang i Danmark