Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

Brancheforeningen rækker hånden ud mod ny boligminister

(Artiklen er opdateret på grund af ministeriets nye navn: Transport- og Boligministeriet)

Ligesom interesseorganisationen Byggesocietetet hilser brancheforeningen Ejendomdanmark den nyudnævnte boligminister, Socialdemokratiets Kaare Dybvad, velkommen.

Det er godt med et klart fokus på boliger, ejendomme og byudvikling, lyder det.

– Der skal lyde et stort tillykke til Kaare Dybvad, der har solidt kendskab til sit fagområde og ved, hvor vigtige boliger er for den brede sammenhængskraft i Danmark.

– Ejendomdanmark er parat til at bidrage med svar og løsninger. Vi er også parate til at gøre alt for, at ejendomsbranchen bliver hørt, så vi fortsat kan være med til at stille ejendomme til rådighed for familier, forretninger og erhvervslivet bredt, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

Torsdag blev Kaare Dybvad udnævnt til boligminister i statsminister Mette Frederiksens nye, socialdemokratiske mindretalsregering med opbakning fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Samtidigt er Benny Engelbrecht blevet udpeget til transportminister. De nye ressortområder i regeringen betyder, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som fik sit navn i november 2016, skifter navn til Transport- og Boligministeriet.

Kaare Dybvad efterfølger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, men får udelukkende boliger som ressortområde. Ministeriets nye navn er Transport- og Boligministeriet.

Læs mere i Danmark får igen en boligminister

Læs også Byggesocietetet tilfreds: Vi har længe savnet et boligministerium

Læs også Ejendomdanmark advarer ny regering mod flere almene boliger i nye byggeprojekter (+)

Læs også Rød enighed: Brug for opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje