Sent torsdag aften skrev jeg en mail for at indhente informationer til en artikel om dagens overraskende nyheder. Først da jeg havde trykket “send” så jeg emne-feltet. “PFA-sagen”, havde jeg skrevet, og det sendte øjeblikkeligt flash-back til 1999, hvor jeg dækkede den daværende skandale. Men hvorfor PFA gang på gang ufrivilligt og uden sammenhæng er den pensionskasse, der bliver hvirvlet ind i skandaler, er der ingen logisk forklaring på. Ledelsen er skiftet, sammenhængen er en anden og ikke mindst er tiden en anden, så der er nok tale om tilfældigheder.

Da Estate Media holdt Boligdagene i januar måned var Anna Thygesen en af indlægsholderne. Her nævnte hun, at hun “på flere planer” var meget involveret i PFA-sagen og fortsatte: Jeg kan se, at der nu sidder nogle i salen, som tænker “hvad taler hun om”. Hun hentydede naturligvis til, at hun både var direktør i et af Kurt Thorsens selskaber og samtidig havde en affære med ham, dengang han sammen med Rasmus Trads bedrog PFA i en af Danmarks-historiens største finansskandaler.

Og hvorfor så bruge så lang tid på en over 20 år gammel sag? Fordi det var en sag, der rystede branchen, men også viste, hvor sårbar vores tillidsbaserede måde at lave forretninger på i Danmark er, når folk udnytter den. Men også, at det faktisk virker. For Pihls bestyrelsesformand, den tidligere EY-direktør Jesper Kofoed, gik til PFA i stedet for blot at indordne sig under forholdene. Og hvor er det godt. Hvor er det godt, at kravene om returkommission stødte ind i en regelret person. For det kan være svært i et presset marked at stå imod den slags, og det tyder da også på, at et andet mindre entreprenørselskab ikke magtede at tage den kamp op.

Rundt omkring i pensionskasserne er der masser af projekter, der i det store og hele styres af eksterne enkeltpersoner som bygherrerådgivere. Ofte profiler med mange års erfaring, der hellere vil være selvstændige eller som ikke passer ind i en position netop nu. De fleste af dem gør det virkelig godt. Men måske har sagen vist, at den struktur også har sine svagheder, og måske er det tid til at kigge ind i, hvordan de store projekter egentlig styres og ikke mindst kontrolleres. Gårsdagens afsløring har i hvert fald vist, at det kan friste svage sjæle.

Heldigvis stødte jeg i en omfattende rundringning tidligt fredag morgen ikke på en eneste blandt de entreprenører og  bygherrerådgivere, som var tidligt på færde, som anså det for en typisk dansk sag. Og Halldór P. Regnarsson, som er en af de mest erfarne profiler i den danske byggebranche, jeg kan komme i tanke om, korreksede mig, da jeg spurgte om “returkommission og lignende ikke længere eksisterede”. Det havde aldrig eksisteret, mente han, og han har også været mangeårig formand for Dansk Byggeri. Nogle af kommentarerne kom med i en artikel, som sammen med udmeldingerne fra PFA og V2C blev ugens mest læste.

Læs også Branchefolk rystet over krav om returkommission

Læs også V2C politianmeldt i sag om returkommission

Nu er det jo altid nemt at være bagklog. Men hvis man ser sagen ud fra et kommunikationsmæssigt udgangspunkt, så er det spørgsmålet om V2C i forsøget på at tale sagen ned, skød sig selv i foden ved at gå i markedet og sige, at de to partneres veje blot skiltes. For i virkeligheden blev den tidligere partner i V2C Lars Blaabjerg, ifølge den anden stifter og partner Peer Kisbye, bortvist. Der er stor forskel på, hvad der internt synes rigtigst, og så hvordan sagen ser ud i det offentlige rum. Og udmeldingen var allerede mærkelig dengang, og det forstår man jo så nu.

Havde mediestormen været af en anden karakter, hvis Peer Kisbye havde offentliggjort det? Formentlig havde det så været ham, der havde stået som tovholder og dermed den stærke omend forurettede part. Nu er hele sagen problematisk, fordi den kommer frem via offeret, PFA, og dermed fremstår lidt fordækt, fordi bygherren – per definition den, der sidder for bordenden med magt til at uddele ordrer – er blevet forsøgt bedraget af en leverandør.

Når det er sagt, så har mange i branchen set med beundrende øjne på V2C, der da også var indstillet af flere og derfor blev nomineret til Estate Media prisen i 2019 dog uden at vinde. Peer Kisbye og Lars Blaaberg har stået i front for en hurtigtvoksende virksomhed, som har agiteret for, at man skulle gøre tingene smartere og blandt andet kun arbejde 4 dage om ugen. V2C har både været nomineret til Børsens Gazelle og til EY Entrepreneur Of The Year, og det er rigtig ærgerligt, at de mange fine tanker og visioner nu bliver skæmmet af denne sag.

Ugens mest læste nyheder var uden konkurrence vores dækning af aflysningen af Mipim. Reed Midem gør et kommunikationsmæssigt stort nummer ud af at understrege, at deres beslutning blev taget før den franske regering meldte ud, at man ikke må samle mere end 5.000 mennesker i Frankrig, men bundlinjen er den samme. Over 25.000 mennesker fik et vakuum i deres kalender og eksemplet spredte sig. I den forløbne uge er blandt andet receptionen for Plesners ejendomsprofil Leif Djuurhuus blevet udskudt, og det vil da nok også være lidt af en flad oplevelse at fejre fødselsdag uden hverken et håndtryk eller et kram. I samme moment kan man nok sige, at min klumme fra sidste uge hurtigt fik et ændret udgangspunkt. Men budskabet er nu stadigvæk gældende om, at man skal være forsigtig men ikke lade panikken brede sig.

Læs også Flere vælger Mipim-deltagelse i juni – mange reaktioner over weekenden

Læs også Mipim bliver flyttet til juni

Læs også Ugen i Ejendom: Lad ikke panikken brede sig

På Estate Media gik vi hurtigt sammen med Byens Netværk og Byggesocietetet og arrangerede et glas rosé i København på torsdag den 12. i stedet. Det blev taget godt imod, og de 150 pladser til arrangementet, hvor der formentlig hverken bliver krammet eller givet hånd, blev revet væk. Der er en lang venteliste, så hvis man har tilmeldt sig og bliver forhindret, må man gerne give besked.

Læs også Cannes-event i København møder kolossal opbakning

Min uge bød på en konference om træbyggeri, som blev holdt hos arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen. Og det var interessant at høre en række bud på udfordringer og muligheder i forhold til at udbrede træ langt mere som byggematerialer. Der er nemlig en lang række klimamæssige fordele ved det. Samtidig lød det også på konferencen til, at flere aktører, der i virkeligheden forsøger at bidrage til lavere Co2-udslip, støder ind i en række problemer, når det kommer til godkendelser.

Det nytter jo ærligt talt ikke, at offentlige myndigheder først udbyder projekter, der skal have en vis grad af bæredygtighed, og derefter ikke tør godkende dem, fordi de tænker nyt. Der skal en større grad af indsigt og mod til, og vi kan desværre ikke sige, at det skal nok komme med tiden, for når det gælder klimaet og de mål som selvsamme kommuner sætter sig, så er der simpelthen ikke tid til årevis tilvænnen og afprøvning af nye muligheder. Siger jeg dermed, at vi skal gå på kompromis i forhold til sikkerhed og holdbarhed? Selvfølgelig gør jeg ikke det, men opfordrer blot til hastighed og et ønske om at gå nye veje fremfor at holde sig til de kendte.

En ny investor men med stor forankring i den danske ejendomsbranche kom på listen over de mest læste. Nemlig CoRes Invest. Det lyder spansk, men det er det på ingen måde. Det er nemlig den tidligere Colliers og KPMG-mand Jonas Sand, der efter en periode, hvor han har fundet ejendomme til blandt andet fynske Boris Tangaa Nielsen, nu er sprunget ud som selvstændig investor.

Selvom det kun er Jonas Sand, der står på ejersiden, så er ægtefællen Kirstine Sand, der har langvarig mæglererfaring – senest som partner i et særligt udlejningsselskab hos Sadolin & Albæk – nu Colliers – og fra ATP Ejendomme også med i satsningen på CoRes og positioneringen på den anden side af bordet som investorer.

Læs også CoRes Invest køber kontorejendom i Bagsværd af Novozymes

En anden nyhed stod KPC for. For mens andre selskaber i mange år har kigget misundeligt på projektudvikling som det indtjenende ben i forhold til entreprenøropgaverne i sig selv, så går KPC nu skridtet videre og bruger sin kapital på i højere grad specifikt at investere.

Læs også KPC vil satse mere på investeringer: Pengene skal ud at arbejde

DSV solgte sidste år sit hovedsæde, og den handel kom først frem for nylig. Det viser endnu engang, at fuld transparens er der altså i det danske marked. Lad os håbe, at branchens helt berettigede forargelse over returkommission også snart rammer den lidt mørkelagte del af markedet for køb og salg af ejendomme, så vi får et endnu mere transparent marked i 2020.

Læs også Sydkoreansk investor overtager DSVs hovedsæde i milliardopkøb

Og så slutter jeg af med lidt fra vores egen verden. Vi ser nemlig på Estate Media, at ejendomsbranchen i stigende grad hudflettes af det omkringliggende samfund, og det er en udvikling, der kun er i vækst de kommende år. Derfor har vi i sammen med Copenhagen Windows i denne uge lanceret en ny 2-dages konference, der med byen som bagtapet og skiftende lokationer giver en række nedslagspunkter på fremtidens ejendomsbranche og byudviklingen især. Se mere på nedenstående link om Copenhagen Future Arena, der kommer til at løbe af stablen den 17.-18. juni i år.

Rigtig god weekend!