Onsdag formiddag meddelte boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, at regeringen efter tre måneders forhandlinger om en politisk aftale, der skal stoppe udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger, har valgt definitivt at indstille forhandlingerne om en stramning af Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2.

Ministeren siger, at SF, Alternativet og Enhedslisten – udover naturligvis regeringspartiet Socialdemokratiet – gerne vil gennemføre spekulantstoppet, mens de øvrige partier i Folketinget ’ikke ønsker et spekulantstop på nogen måde’.

Men regeringen og boligministeren bliver nu kritiseret af Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, som i eftermiddag, onsdag, klokken 16 fortsætter forhandlingerne på Christiansborg, ’hvor alle partier, der ønsker at tage ansvar for boligområdet, er inviteret og velkomne’.

– Det er med stor undren, at vi konstaterer, at regeringen har opgivet at nå en aftale om Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 med Folketingets partier, skriver Radikale Venstre og de blå partier i en fælles pressemeddelelse efter forhandlinger i ministeriet tirsdag aften.

Karensperioden er knasten
Ifølge Radikale Venstre og de blå partier ’gik forhandlingerne godt, og både oppositionen og regeringens støttepartier udviste stor vilje til at nå til enighed’:

– Det var dog ikke muligt at nå til enighed om en karensperiode, før der kan iværksættes paragraf 5.2-renoveringer. Regeringen har foreslået en karensperiode på 7 år, hvilket et flertal af partierne afviste at gå med til, da en sådan vil udskyde vigtige klimainvesteringer i boligmassen.

Regeringen har foreslået at indføre en karensperiode på 7 år – oprindeligt 10 år – før en udlejer kan hæve huslejen efter reglerne om en paragraf 5, stk. 2-modernisering.

– For V, DF, RV, KF og NB (91 mandater) er det helt afgørende, at der kommer en aftale i stand, som sikrer, at lejere ikke kommer i klemme og under pres, når boligudlejere forsøger sig med ublu huslejestigninger, fuprenoveringer og lignende. Partierne ønsker derfor at styrke lejernes retsstilling og beskyttelse gennem huslejenævnene og en række lovtiltag, som skal fungere som bolværk mod forsøg på at presse lejere ud. Vi ønsker samtidig at gennemføre krav om, at renoveringer gavner klimaeffekten, lyder det i meddelelsen.

Den er underskrevet af Jens Rohde, Radikale Venstre, Heidi Bank, Venstre, Mette Hjermind Dencker, DF, Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Med 91 mandater ud af Folketingets 179 medlemmer kan de fem partier mønstre et flertal, hvis de bliver enige.

Derfor modstand
For partierne er det også afgørende, at andelsboligejerne ikke rammes af bevægelser i markedet som følge af lovtiltag:

– Vi medvirker ikke til at gøre mennesker teknisk insolvente. Samtidig skal det stadig kunne betale sig for private at renovere bygninger fra før 1992, som er omfattet af den nuværende lov. Alternativt vil disse bygninger ikke blive energirenoveret, ligesom vi risikerer tilstande som i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, hvor mange ejendomme i de store byer forfaldt og endte som kondemneringsparate og BZ-objekter.

– Det offentlige kan og skal ikke finansiere renovering af den private boligmasse, og derfor er det afgørende for partierne, at et indgreb i den nuværende boligreguleringslov bliver så målrettet som muligt og ikke medfører massive forringelser af boligmassens værdi, som også vil ramme pensionsselskaber, lyder det fra V, DF, RV, KF og NB.

Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 gør det muligt at hæve huslejen, hvis ejer moderniserer sit lejemål for minimum 258.000 kr. (beløbsgrænsen i 2019), når lejer er fraflyttet.

Fakta: Udvalgte elementer i regeringens udspil

• Spekulantstop: Der indføres en karensperiode, som betyder, at der efter overtagelse og gennemgribende modernisering af en ejendom skal gå 7 år, før lejefastsættelse må ske efter Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2
• Huslejebremse: Lejen vil fremover ikke kunne fastsættes væsentligt over det lejedes værdi (i praksis op til 10 procent over), men vil fremadrettet alene kunne fastsættes til maksimalt det lejedes værdi
• Grønt energikrav: Der indføres et skærpet grønt energikrav, så ejendommen skal være bragt op på energiklasse C eller med to energiklasser før paragraf 5, stk. 2 kan finde anvendelse
• Huslejenævn: Regeringen har spillet ud med en række forslag til en styrkelse af huslejenævnene
• Andelsboliger: Karensperioden på 7 år skal ikke gælde, hvis en andelsboligforening omdannes til udlejningsejendom. Det betyder, at andelsboliger ved vurderinger friholdes fra værditabet som følge af karensperioden

Kilde: Regeringen

Læs også:

• 
  Kereby sænker huslejen i 5.2-renoverede lejemål
• 
  Rundspørge om 5.2-stramningsforslag: ’Ren gift for markedet’
• 
  5.2-stramningsforslag: ’Det er ikke et stop mod spekulanter, men mod handel’
• 
  Boligministeren vil stramme paragraf 5, stk. 2 med fire ændringer
• 
  Lars Thylander og Mikael Goldschmidt forsvarer paragraf 5, stk. 2
• 
  Boligministeren ønsker at beholde paragraf 5, stk. 2
• 
  LLO: Afskaf paragraf 5, stk. 2
• 
  S-boligordfører garanterer: Udgangspunktet er ikke at afskaffe paragraf 5, stk. 2