’Carolinelunden’-projektet i Kanalbyen i Fredericia. Illustration: Arkitema Architects
Carolinelunden-projektet i Kanalbyen i Fredericia. Illustration: Arkitema Architects

AP 450 boliger i Kanalbyen i Fredericia

Et nyt boligkvarter med omkring 450 lejeboliger og en promenade med kunstoplevelser. Det er, hvad AP Pension nu bygger i Kanalbyen i Fredericia.

Med en samlet volumen på mere end 38.000 etagemeter er aftalen den hidtil mest voluminøse i Kanalbyens historie.

Her skal Carolinelunden med 450 lejeboliger bygges. Foto: Claus Fisker

Direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, glæder sig over aftalen og ser frem til at komme i gang med Carolinelunden-projektet.

– Kanalbyen er en spændende ny bydel, som allerede er fuld af byliv, kunst og fællesskab. Og med kanaler, hav og by lige uden for døren mener vi, at området er meget attraktivt at investere i. Det er et privilegie at være med til en spændende byudvikling på en så markant placering, siger Peter Olsson.

Foruden Carolinelunden er AP Pension i gang med at bygge et nyt hovedkvarter til DLG uden for Fredericia.

Townhouses, karréhuse, punkthuse og rækkehuse
Boligerne i Carolinelunden opføres som en blanding af townhouses, karréhuse, punkthuse og rækkehuse, der i form og skala refererer til Fredericias historiske renæssancecentrum. Parkering kommer fortrinsvis til at foregå under jorden, så der bliver mere plads til byliv og grønne områder i gadeniveau.

Kanalbyen rummer i dag både ejerlejligheder, lejelejligheder, kontorhuse, byhaver, lystbådehavn og en kreativ containerby med små specialbutikker. Området udvikles i partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg.

– Carolinelunden er med sin store variation og menneskelige skala et sympatisk boligprojekt, som kommer til at danne en rigtig god ramme om de kommende beboeres liv. At det så samtidig er et projekt, som tilføjer Fredericia en ny promenade, og som hylder byens historie som fæstningsby, dét giver en ekstra kvalitet til hele byen, siger projektdirektør Tim E. Halvorsen, Kanalbyen i Fredericia.

Bag helhedsplanen står Arkitema Architects. Første spadestik til de første 140 boliger i Carolinelunden forventer AP Pension tages i 2020.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder