”Promenaden”. Illustration: Laban Arkitekter

Aarhusiansk investor bygger 56 boliger i Fredericia

Aarhusianske Bach Invest bygger 56 ejerlejligheder i Kanalbyen i Fredericia. Det sker i samarbejde med Laban Arkitekter fra Silkeborg.

– Vi synes, Kanalbyen har en fantastisk beliggenhed mellem Lillebælt og Fredericias charmerende gamle bymidte. Samtidig er vi faldet for idéen om at være med til at udvikle et mere levende byliv og en spændende og varieret arkitektur i kanalbyen, siger adm. direktør Jesper Bach, Bach Invest.

”Promenaden” kommer til at bestå af tre punkthuse med tre- og fireværelses-lejligheder langs Frederiks Kanal i den nye bydel. På hjørnet mellem Frederiks Kanal og lystbådehavnen kan der ligge en café med mulighed for udeservering, mens den øvrige stueetage indrettes med henblik på kajakopbevaring, butikker og kontorer, så der opstår liv langs kanalen.

– Promenaden kommer til at skabe en fin rød tråd mellem Fredericias gamle renæssance-centrum og den nyere arkitektur i Kanalbyen. Det er et moderne projekt med høje standarder for boliger og byliv, som opføres med en tydelig reference til den historiske bymidte, siger Kanalbyens projektdirektør, Tim E. Halvorsen.

De første lejligheder kommer til salg som projektsalg gennem Home i april 2019.

Fredericia Kommune og Realdania By & Byg står i et partnerskab bag udviklingen af Kanalbyen.

Fakta: Kanalbyen i Fredericia

  • Projektselskabet bag Kanalbyen i Fredericia blev stiftet i 2008 og er et partnerskab mellem Fredericia Kommune (25 procent) og Realdania By & Byg (75 procent)
  • Fuldt udbygget vil Kanalbyen rumme en blanding af boliger (50 procent), erhverv og detailhandel (40 procent) og kulturtilbud / offentlige services (10 procent)
  • Udviklingen sker i fem etaper over 20-25 år
  • Fuldt udbygget kan Kanalbyen rumme 1.200 boliger og 2.800 arbejdspladser
  • Areal: 20,4 ha
  • Byggeretter: 265.000 kvm
  • Bebyggelsesprocent: Cirka 130

Kilde: Kanalbyen.dk

Læs også A. Enggaard klar med planer for 15.000 kvm i Kanalbyen i Fredericia





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder